DSF Discipliner IPSC Sikkerhed
Sikkerhed
Skrevet af Jack Rømer   
Onsdag, 02. april 2003 17:13
Sikkerhed er i højsæde Din træner, også kaldet RO (Range officer eller banekommandør) er der for din og andres sikkerheds skyld. Du skal nøje nøje følge hans instrukser.

Du skal overholde sikkerhedsbestemmelserne for omgang med våben. IPSC reglerne er på mange punkter skrappere end de gældende danske regler.

Dit våben må kun håndteres i dertil indrettede sikkerhedszoner, eller under RO kommando. Der må ikke håndteres ammunition i en sikkerhedszone. Våbnet må kun lades under RO kommando.

Klargøring til skydning og afladning sker under RO kommandoer. Aht. skydningens internationale karakter er disse kommandoer på engelsk. Kommandoerne er som følger:

Load and make ready (Lad og gør klar): Skytten lader sit våben, sikrer og hylstrer. Under hele sekvensen peger mundingen i retning af målene.

Are you ready? (Er du klar?): Denne kommando gives af RO'en når han fornemmer skytten har gjort klar eller denne tilkendegiver at være klar.

Standby! (Klar!): Skytten forbereder sig på startsignalent, som kommer efter tre sekunder.

Beep!!! (Lydsignal fra timer): Timeren er startet og skydning kan påbegyndes.

If you are finished, unload and show clear. (Hvis du er færdig aflad og vis afladt våben): Kommandoen gives af RO'en når skytten åbenbart er færdig og ikke ønsker at beskyde flere mål. Skytten udtager magasin og fjerner patron i kammeret ved at trække slæden tilbage. Derefter fremvises tomt kammer til RO.

Gun Clear (Våben tomt): RO’s bekræftelse på at våbnet er tomt og at skytten kan lukke slæden.

Hammer down (Læg hammer): Skytten peger mod bagvolden og klikker våbnet af.

Holster (Hylster): Skytten hylstrer våben.

Range Clear (Banen klar til markering): Skydningen er afsluttet og der kan markeres og rejses mål.

Under skydning må våbnet ikke pege bagud, hvilket vil sige mere end 90 grader i forhold til målene. Der kan være markeret en snævrere sikkerhedsvinkel ved opstilling af sikkerhedsflag.

Under bevægelse skal fingeren være tydeligt ude af aftrækkerbøjlen. Dette gælder også under magasinskift og afhjælpning af funktionsfejl.

Dette er kun nogle af de vigtigste sikkerhedsregler, som er relevante for prøveskydningen. Det er skyttens ansvar at overholde samtlige regler.
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates