|
Skrevet af Tim Andersen
|
|
Tirsdag, 02. marts 2010 14:25 |
|
Hej alle.
Så fik vi klaret årets Årsmøde i DSF. Weekenden startede med møder i vores udvalg for Baneskydninger, vores IT & Pr udvalg samt NROI. En stor tak til de fremmødte! Det blev nogen meget produktive møder, og jeg tror formatet er kommet for at blive. Årsmødet var der ikke de store udfordringer i denne gang, se referatet m. v.. Vores sponsorpræmier i forbindelse med Tjenestepstol gik i år til: 1 Glock 34 fra Topguns til Lau Pedersen fra "min egen" forening Værløse samt 1 sæt luxus elektroniske høreværn fra Gunparts til Jens Christiansen, Farum. Vi er nu fuldt bookede til EHC2010 i Serbien. Men, er der nogen der efterfølgende gerne vil af sted, har I til d. 27. marts til at give mig besked. Så vil jeg prøve at "tigge" mig til yderligere slots hvis der bliver behov herfor. Endelig besked vil foreligge primo april.
mvh Tim
|