DSF Medlemsforeninger Foreningsnyheder Foreningsnyt, maj
Foreningsnyt, maj
Skrevet af Tim Andersen   
Onsdag, 05. maj 2010 13:21

Året er startet med fuld musik!

Vi har fået etableret to komplette Steel Challenge anlæg i hhv. København og Aalborg. Begge er indviede i sammenhæng med andet arrangement, og med stor succes, herunder mere end 400 skydninger i Aalborg!

På Sjælland har tre af vores medlemsforeninger stået for hhv. SAS Cup i Tjenestepistol samt en SSIN IPSC minimatch og en Skl. Krudtugle IPSC minimatch. Alle med meget flot tilslutning og tilfredshed blandt skytterne. Disse tre foreninger er i rivende udvikling, og en stor del af årsagen er, at de kan og vil tilbyde skytterne noget mere.

Men, vi prioriterer nu at udvide vores aktiviteter i resten af landet, og det er hvor I kommer ind. ☺

Som det nærmeste vil vi gerne køre en landsdækkende 200M Kombiriffel turnering. 4 skydninger, i hhv. maj, juni, august og september. Det er vores håb, at I, der har adgang til (gode) 200m baner vil være med. Det kan klares med to skydeledere, og vi sender gerne den ene så I kan få fornemmelsen af afviklingen. Vedlagt konceptet samt template for indbydelse.

Vi ser også hen imod en endnu større aktivitet indenfor 15M Grov (mest i vinterhalvåret), Kombi- og Tjenestepistol (hele året) samt 200M Kombiriffel (også hele året). Både som stand-alone stævner, som turneringer, og gerne som DM’er.

Vores IT udvalg arbejder hårdt på, at vi i år implementerer et DSF skyttenummer samt skydemærker i vores forskellige banediscipliner. Software til resultatudregning m.v. stilles naturligvis til Jeres rådighed.

Er der noget vi kan være behjælpelige med, mht. bane indretning og godkendelse, eller stævneafvikling, står vi til Jeres rådighed. Også økonomisk har vi lidt at gøre godt med, hvor der kan skabes en DSF-aktivitetsudvidelse.

Vi hører derfor meget gerne fra Jer på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Med ønsket om en fin sommersæson,

Med venlig hilsen

Tim Andersen
Formand DSF

Attachments:
Download this file (DSF 200M Kombi Riffel Cup 2010.pdf)DSF 200M Kombi Riffel Cup 2010.pdf[200 m. kombiriffel turnering koncept]25 Kb
Download this file (200mKombiriffelturnering2010template.pdf)200mKombiriffelturnering2010template.pdf[Skabelon til indbydelse, 200m kombiriffel turnering]29 Kb
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates