DSF Medlemsforeninger Foreningsnyheder 15M Kombipistol Vinterturneringen afgjort!
15M Kombipistol Vinterturneringen afgjort!
Skrevet af Tim Andersen   
Tirsdag, 13. maj 2014 18:30

Efter lidt indledende EDB-mæssige drillerier, er vi nu klare til at kåre vinderne af årets Vinterturnering på 15m Kombipistol.

En skød med revolver, hvor demoraliserende for en pistolskytte... ;-)

 

Løsning-Hedensted's førstehold løb med sejren med flotte  3.308,8, eller 1102,93 i snit! Det indbringer den en rigtig første præmie på kr. 3.000.

På 2.pladsen fulgte Østbirk Pistolskytter's 2. hold, med et snit på 1025,39, og en præmie på kr. 2.000

Sorø Skytteforening satte sig på 3. pladsen, med et snit på 935,53, og en præmie på kr. 1.000.

 

Individuelt blev Henrik F Nielsen, Løsning-Hedensted Skf. i særklasse nummer et med et snit på 445,06. Kr. 1.200 til konfrmationsgaver? tilfalder ham.

Nr. 2 blev Jens Arnfast, Østbirk Pistolskytter, med et snit på 391,39, og en præmie på kr. 600.

Og endelig blev Michael Gjelsø fra Brøndbyvester Skf. 3. bedste individuelt med et snit på 365,81 og en præmie på kr. 300.

 

Et stort tillykke til vinderne.

Næste gang er planen at.

 

  • starte turneringen i december
  • afslutte turneringen med DM omkring månedsskiftet februar-marts 2015.
  • og lave forlods banereservationer til DM som vi kender det fra Tjeneste- og 25M Kombipistol.

 

Næste år er turneringen ikke længere gratis, men koster kr. 200 for alle skydningerne pr. hold. Pengene går ved 40 hold ubeskåret til præmier. Skydningen har virkelig fanget an, og vi tror og håber at se rigtig mange hold til vinter.

Vi har fornøjelsen at have lavet en DSF-eksklusivaftale med Våbensmeden om foreningsbonus. Enhver DSF forening kan tegne sådan en aftale, og den dækker både foreningsindkøb og indkøb af foreningens medlemmer. Den er på kr. 50.000, som de fleste foreninger hurtigt kan nå op på, og det udløser en bonus på f. eks. ammunition for kr. 2.500. Send en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. hvis I vil med på ordningen.

Husk også, at DSF-foreninger, der giver Våbensmedes gavekort som præmier, får 20% rabat på disse.

/Tim

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates