DSF For skytter Stævneberetninger Han gjorde det igen.
Han gjorde det igen.
Skrevet af Jens Faurschou   
Torsdag, 22. juni 2006 23:55
Steel 2006
Siden Finns, Knud Eriks og min egen deltagelse i European Steelchallenge i Østrig 2005, har der blandt visse været megen snak om netop dette års EM. På et tidspunkt snakkede en del om, at det kunne være sjovt at stille 2 hold til EM i Steel 2006. Af forskellige grunde var det kun de ”hardcore” Steel-entusiaster Knud Erik Poulsen fra DSF Kbh./SAS, Finn Johansen DSF Kbh./SAS og Jeres ydmyge web-redaktør Jens Faurschou fra DSF Kbh/SAS/Skyttelauget Krudtuglen, der igen tog den lange, hyggelige og herligt kaloriekrævende tur til det sydlige Østrig, nær grænsen til Italien for at skyde disciplinen i det pragtfulde klima lige midt mellem alperne og dolomitterne.

Typisk tysk motorvej – vente, vente og vente


På vej
Strategien på udturen var: Godt selskab, hygge, go’ tid, godt at spise (og drikke), mere tid, med mere. Og jo, vi fulgte vores strategi. Til punkt og prikke. 2 dage brugte vi på turen derned, helt som planlagt. Knud Erik havde valgt 2 fortræffelige overnatningssteder, begge med et herligt køkken, så det ikke var nødvendigt at ”føjte” rundt i byen.

Vores første overnatningssted


Vores fornuftige rejsestrategi gav os også lidt ekstra tid efter vi nåede vort Steel-domicil. Vi fik derfor god tid til at kigge lidt rundt i området og besøge lidt af den kulturelle side af Østrig.

Vores andet overnatningssted


Konkurrencetid
Endelig oprandt dagen, hvor vi selv skulle ud på PPP-range og præstere noget. Mange (rigtig, rigtig mange – puuha!) strategier havde vi diskuteret under vores møder dagene op til matchen. Hvordan skulle vi angribe de enkelte stages? Fra højre mod venstre? Fra venstre mod højre? Fra venstre mod højre og så forbi stoppladen og så fra højre mod venstre for at spare tid? Eller måske noget helt andet? Tja, spørgsmålene var mange, men svarene desværre færre.

En af de rigtig mange piger der havde valgt at skyde Steel


…og to mere af slagsen


Inden i vores hoveder havde vi hver især lagt hver vores plan, og om den lykkedes, er nok svært at fastslå.

Et fælles mål var at gøre det bedre end sidst, og det lykkedes for os alle. Om det kan ses af den endelige resultatliste ved vi jo af gode grunde ikke, da det kun er første dags skydning, der er afsluttet indtil nu. Så meget kan ske. Vi er måske blevet bedre – men hvad med de andre?

Udsigten fra hotelværelset i Østrig


Finn, Knud Erik og jeg havde fået 2 skydninger den første dag og 2 den anden.

Finn skyder Open Pistol


Finn og Knud Erik havde fornøjelsen af hinandens selskab den første dag. Skytterne går to og to de 7 stages rundt. Knud Erik og Finn kender hinanden temmelig godt gennem mange års venskab. Det kan man ikke sige om mig og min makker på første runde. ”Jeg hedder Jens Faurschou – hvad hedder du?”. ”My name is Saul Kirsch” (se hjemmesiden her )

Min makker i første runde, Saul Kirsch


Gad vide om jeg kan lære ham et eller andet? For resten, er det ikke ham, der har skrevet den der bog, jeg er ved at læse for tiden? Nå, men da han spurgte, om hvem af os der skulle skyde først, svarede jeg selvfølgelig, at det gjorde jeg. Så kan du jo se og lære, forslog jeg (stort smil fra Saul). Jo, jo – selvtillid er godt. Jeg havde aldrig set manden før, men - skal det siges – Knud Erik og Finn havde været så venlige at oplyse mig om, at jeg skulle skyde sammen med en af verdens bedste skytter.

Saul tænker…


…og Saul skyder


Det blev en udsøgt fornøjelse at skyde sammen med Saul Kirsch. Jeg fik virkelig lært ham noget. Jeg skød først, og ham bagefter og han missede ligesom mig. Han var dog en (lille bitte) anelse hurtigere til at reparere.

Saul Kirsch fik æren at skyde sammen med mig, da jeg skød Pistol Open med min standard pistol. Hvad han sagde? Det er desværre helt fortroligt (hæ hæ).

Nogle havde større kanoner end andre…


…men der skulle tilgengæld løftes højt ved træk


Min makker nr. 2 (da jeg skød standard pistol) var en revolverskytte, som skød ganske udmærket. Han hed Achim Biller og er tilknyttet en hjemmeside som findes her eller eller her.

Min anden makker, Achim Biller


At han skød godt var desværre ikke nok. Det kan være overordentligt dyrt, at skyde Steel med en 6 skuds revolver. Skal man genlade for at skyde færdigt, bliver tiden alt for dårlig.

Rambo senior


Nu bliver det spændende at se hvordan dagen i morgen udvikler sig. Jeg, Finn og Knud Erik har helt forskellige valg, når vi snakker rækkefølge. Der er i dette EM 4 dicipliner: Pistol standard, pistol Open, revolver standard og revolver open. Vi skulle alle 3 skyde alle 4 dicipliner, men havde alle valgt forskellige rækkefølger/strategier. Vi må se hvordan det holder stik. Nu kan vi ikke lave om på dag et. I morgen gi’r os nye muligheder.

Ingen dresscode, så fri beklædning



Dag 2
Dag 2 skulle vise sig at gå rigtig godt for os alle tre. Vi nåede alle tre vort mål, men Knud Erik må vi endnu engang tage hatten af for.

Og hvordan gik det da så?

Lad os springe direkte ud i det:

Senior klasse:

Nr. 3 i standard pistol: Knud Erik Poulsen

Nr. 2 i Open revolver: Knud Erik Poulsen

Nr. 1 i standard revolver: Knud Erik Poulsen

En imponerende præstation af Knud Erik.

Hold:

Nr. 4, DSF (Knud Erik, Finn og mig selv).

Knud Erik på højeste skammel - FLOT


Lidt betragtninger
Sidste år så vi ikke mange revolvere, der havde plads til mere end 6 skud i tromlen. Det havde ændret sig radikalt i år. Vi må således konkludere at 6-skud revolveren er en uddøende race, i hvert fald når vi snakker Steel. Der var mange af os, der har set lyset og investeret i den nye og fremsigtede teknologi, nemlig 7 eller 8 skuds revolvere.

En af de hurtige piger


Steel Challenge må simpelthen blive en særdeles interessant disciplin, når vi i Danmark for de formelle ting på plads, så vi kan skyde stål. Ser vi på Finland, Østrig og især USA er det en meget skudt disciplin. Sammenligner vi Steel Challenge med IPSC får man også meget mere for pengene, i hvert fald målt i tid.

Under en IPSC match får man typisk skudt 200-250 skud på en match ofte over to hele dage. Under Steelmatchen fik vi hver skudt ca. 200 skud på klasse. Vi skød selvfølgelig alle 4 klasser. Det blev til i alt ca. 800 skud. De 800 skud bliver afviklet på ca. 8 timer over 2 dage. Vi havde skydetider om formiddagen, og havde derfor tid til at lege turist, til udflugter, få noget godt og spise og til at forberede næste skydning. Ventetiden er med andre ord meget kortere end under en IPSC match. Men jo, det er også en anden type speedshooting.

Jo, det brugte vi en del tid på


Sådan ser scorekortene ud. Her mit fra stage 1 med Open Revolver. De 4 bedste tider tæller - heldigvis. Så er der plads til lidt teknikproblemer en enkelt gang.


Min egen præstation
Jeg er tilfreds, da jeg har nået mit mål, hvilket var at gøre det bedre end sidst. Måske ikke et helt konkret nok, men i hvert fald målbart. Jeg skød i klassen, hvor de bedste af de bedste stiller op. Denne udefinerbare klasse som ligger lige før senior klassen. Junior hedder den heller ikke, for det er noget helt andet.

Men jo, jeg er tilfreds. Jeg startede min karriere som pistolskytte for 2 år siden, men er ved at blive temmelig interesseret i revolverklasserne. Det må åbenbart ligge til mig. De fleste erfarne skytter kender Oliver Damm, som af mange betegnes som tysklands bedste Standard Pistol Skytte. Han er vokset op med ”krudt” hjemmefra, egen skydebane osv. Han slog selveste Saul Kirsch i dette års Steel challenge std. pistol, vandt 4 President's Medals i sidste år, og… blev nr. 6 i Open Revolver med mig lige i hælene som nr. 7. Klart at man er lidt stolt. Specielt når vi herhjemme ingen muligheder har eller har haft (endnu), for at træne Steel.

Her blev blandt andet snakket skydning


Og der blev hygget i superseniorklubben


Mit næste og realistiske mål er en medalje. Og det er ikke først om 5 år, når jeg er blevet senior. Jeg vil selvfølgelig glæde mig til at konkurrere med Finn og Knud Erik. Var jeg senior (men det er jeg ikke!) ville jeg have haft en sølvmedalje med hjem. Jo, en, men se så Knud Erik. 3 medaljer, og oven i købet en af hver! Det er virkelig godt gået.

Med intensiv og målrettet træning, hvilket IKKE gik forud for dette års EM i Steel, burde jeg selv have en chance for metal – men det bliver ikke nemt.

Den ene halvdel af arrangørerne, nemlig Peter Paul Ploners kone, Heidi


Følg med i hvordan det går med godkendelsen af Steelskydning i Danmark her på siderne. Har du spørgsmål til denne disciplin eller andre, så tøv ikke, men skriv straks til redaktionen.

Nyt Nyt Se Knud Eriks videoer her

Ses på banen.

Mange hilsner
Jens

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates