DSF For skytter Stævneberetninger EM i Steelchallenge 2009
EM i Steelchallenge 2009
Skrevet af Per Mariager   
Onsdag, 27. maj 2009 16:28
Endnu et vellykket EM i Steelchallenge er gennemført. Det foregik i byen Winterswijk, Holland nær den tyske grænse. Det blev nogle gode dage med godt vejr og masser af god skydning. Desværre blev der ikke noget metal til danskerne, men Knud Erik Poulsen kom på en flot 4 plads.

 


Per Mariager, Knud Erik Poulsen og Lars Hagemann

Dag 1.
Efter lang tids venten med spænding kom så endeligt dagen hvor vi skulle til udlandet og skyde mit første større stævne under DSF. Stævnet er European Steel Challenge, eller også kaldet EM i Steel Challenge, og skulle finde sted i byen Winterswijk, i Holland.

Ugerne op til stævnet har været meget lang, og ikke mindst ventetiden har været ulidelig. Vi kørte den første dag ( Onsdag ) her fra Nordjylland omkring klokken 6 om aften. Køreturen til Holland ville i følge GPS’en være cirka 8 timer, og plus et par gode pauser på vej ned, ville der nemt gå en 10 timer med at komme frem, så vi valgte at køre dagen før vi skulle være der, og så sove en times tid i bilen på vejen ned.

De første km ned til den dansk/tyske grænse gik fint. Dog fik jeg og min kæreste, som også var med på turen, noget af en oplevelse cirka 100 km på den anden side af grænsen. Vi kom trillende stille og roligt med 90 -100 km/t på motorvejen lige bag en lastbil, og imod os kom en lille minibus kørende. På forsædet sad self. Chaufføren, og ved siden af chaufføren, på passagersædet, var der gudhjælpemig placeret en oppustelig dukke, med alle sine herligheder strittende! Kan godt være jeg har oplevet meget, men ikke hver dag man ser en minibus uden passagere udover en chauffør og en oppustelig dukke, så førstehåndsindtrykket af tyskerne på denne tur var lidt spøjs.

Omkring cirka 250 km nede i tyskland besluttede vi os for at holde en pause og få en lille lur inden vi skulle køre de sidste 200 km til hotellet i Holland. Da vi så igen begyndte at køre, var det som om at hele tyskland sov. Der var ingen biler på vejen, og cirka 50 km fra den hollandske grænse spottede jeg et par lygter i bakspejlet, og da jeg så igen lige ville kigge for at se hvor hurtig han kom sagde det "wruuuuum" og de elektroniske vinduer i vores bil tiltede, og vinduet i føresiden blev åbnet cirka 10 cm, og vi kørte selv ca. 150 på dette tidspunkt. Inden jeg fik set mig om var baglysene fra bilen igen væk, det eneste jeg fik registeret var et par forlys, et par baglys og en grålig farve da han lagde forbi. Kan godt være vi danskere kører stærkt nogle gange, men for pokker hvor tyskere har en tung fod ind imellem.

Klokken 9 torsdag morgen ankom vi til Hotel Golden Tulip i Winterswijk. Receptionisten kigge godnok lidt, da vi ville checke ind klokken 9 om morgen, men de havde pr. Email dagen før accepteret at vi kom tidligt, så vi fik checket ind og kom op på hotelværelset hvor vi kunne sove et par (velfortjente) timer.


Hotellet Golden Tulip

Dag 2.
Klokken 17 blev der fra værelse 102 ringet, det var Knud-Erik Poulsen og hans kone, Birthe, der nu også var ankommet til hotellet. Vi besluttede os så for at spise sammen her den første aften, da hverken Knud-Erik eller jeg havde mødt hinanden før, da vi bor i hver vores landsdel, og alt vores kommunikation altid er sket pr. Email når det har drejet sig om DSF.

Inden maden besluttede vi os at kigge lidt rundt på hotellet, da vi i receptionen fik afvide da vi kom, at der både var swimmingpool, sauna, bowlingbane, dart osv. hvilket vi som gæster frit kunne benytte, så skulle det jo lige tjekkes ud. Hotellet som vi boede på, lå kun cirka 200 meter fra skydebanen, så det var rigtig perfekt.

Klokken 19 kom Knud-Erik og hans kone ned og vi gik så ind i hotellets restaurant og fik en god aftensmad, og snakken faldt selvfølgelig hurtig over på skydning. Knud-Erik fortalte hvordan det plejede at være her nede til stævnet, og hvordan det hele skulle foregå. Det var rigtig dejligt at have Knud-Erik med på turen til at fortælle om tingene, da han har prøvet det nogle gange før. Resten af aften gik med snak og hygge i restauranten på hotellet. Klokken 10 fik Knud-Erik en sms fra Lars Hagemann om, at han var ankommet til hans hotel som var i den anden ende af byen, Lars kunne desværre ikke få plads på samme hotel som os andre.

Dag 3.
Fredag tog Knud-Erik, Birthe og jeg over på Skydebanen hvor vi fik checket os ind. Charlotte (min kæreste) blev tilbage på hotellet for lige at tjekke om poolen nu også var iorden. Da vi checkede ind, fik vi udleveret en goodiebag med en masse gode reklamer og vores skydetider. Desværre fik vi ikke udleveret vores scoresheets, de ville først blive udleveret umiddelbart før hver skydetid, da der ville blive trukket lod om, på hvilken bane man skulle starte. Det skulle dog senere vise sig, at dette 'trækken lod' blev noget rod og de egentlig ikke rigtig havde styr på det.


Gennemgang af banerne inden skydningen imorgen.

Dagen blev brugt på at studere de andre skytter, samt gennemgå de 6 baner som var opstillet; Smoke & Hope, Five to Go, Roundabout, Speedoption, Accelerator og Outer Limits.

Lars kom også forbi på banen, og fik skudt alle sine skydninger, da han havde besluttet sig for at tage til Frankfurt og skyde en match der lørdag, så han fik lidt travt med at blive færdig fredag. Lars var også sponsor på ESC 2009, og havde derfor sat en lille udstilling op, hvor han solgte nogle af de vare han har. Til aften samlede vi os alle 5 på hotellet hvor vi boede, og fik en god 3 retters menu.

Dag 4.
Lørdag morgen tog Lars afsted til Frankfurt, og ville se om han kunne komme tilbage til os andre til aften, så vi alle kunne spise sammen igen.

Klokken 10.30 havde Knud-Erik og jeg vores første skydning, både Knud-Erik og jeg skulle starte med Open Pistol. Da vi skulle have vores scoresheets blev de blot udleveret og de havde valgt en startbane for os. Det var min første rigtige skydning på stål, men det gik okay, kom trods alt ikke sidst på Open Pistol.


Knud Erik Poulsen fuldt koncentret ventede på start signal på Stage 1


Og så kom den ventede start signal

Klokken 13.15 skulle jeg skyde Standard Pistol og klokken 16.45 Standard revolver. Næsten alle skydninger blev overstået lørdag. Knud-Erik havde dog stadig lige en standard revolver søndag morgen. Jeg trode selv - da jeg sad hjemme i sofaen og bestilte skydetider - at jeg nemt kunne klare 3 skydninger på én dag, (herregud det er kun 150 skud pr. Serie hvis man rammer første gang!) men jeg blev hurtigere klogere. Da jeg kom til min sidste skydning, som var standard revolver, var jeg for træt og det hele gik af pommeren til. Intet ville virke som det skulle, trækket gik alt for langsomt, kunne ikke finde pladerne i sigte, ja der var faktisk ikke noget der gik som det skulle, så i revolver klassen måtte jeg tage til takke med en sidste plads. Men det er jo også første gang jeg er med til et Steel Challenge stævne, og Knud-Erik var heller ikke langsom til at få sagt, at det nok skulle blive bedre næste år, man skal jo prøve det før man kan blive bedre. Dejligt med støtte fra ens med-skytter!

Per Mariager igang med standard pistol på stage 5.

Ved 18.30 tiden mødtes vi alle i baren for at få en cola og en drink inden aftensmaden. Der var endnu ikke nogen udsigt til Lars, men som skudt ud af en kanon på slaget 19.00 ankom Lars til hotellet. Han havde skudt sin match, hurtigt pakket bilen igen og kørt imod holland, så han nåede at komme frem til hotellet til aftensmaden. Aften gik så igen med en god 3 retters menu og en masse snak om både vores skydning her i Holland, og iikke mindst Lars' skydning i Frankfurt.


Hygge på Hotellets terasse imens der ventes på Lars.

Dag 5.
Søndag var den store præmie-dag. Knud-Erik fik fra morgenstunden skudt Standard revolver som gik godt. Da der var en del ventetid inden præmie-overrækkelsen valgte vi alle at tage tilbage til hotellet og få slappet lidt af inden vi skulle tilbage igen. Knud-Erik og Birthe nød eftermiddagen på deres lille terrasse, og Charlotte og jeg gik en tur over i Fredikparken som ligger lige bag hotellet.


Ja der er noget for hele familien i Holland, i Parken bag hotellet var der massere af dyr at se på.

 

Klokken cirka 17.00 gik præmie-overrækkelsen så igang, først med en lille tale fra Hans Wigger som var stævearrangør, og herefter gik den store præmie-overrækkelse så igang. Alle deltagere fik en præmie, så alle på resultatlisterne blev råbt op, hvor man så skulle gå over til gavebordet og vælge en gave. De omkring 20 første i hver klasse fik alle udstyr og krudt, og resten fik ”kun” krudt og forskelligt olie. Syntes det var en rigtig god ting at de har arrangeret at alle får en præmie med hjem.


Det er ikke hver dag man ser et premie bord som dette til et stævne.

Resultaterne fra stævnet fra os danskere blev som følger:

Open Pistol
Nr. 25 Knud-Erik Poulsen
Nr. 47 Lars Hagemann
Nr. 59 Per Mariager

Standard Pistol
Nr. 14 Lars Hagemann
Nr. 31 Knud-Erik Poulsen
Nr. 51 Per Mariager

Open Revolver
Nr. 8 Knud-Erik Poulsen

Standard Revolver
Nr. 4 Knud-Erik Poulsen
Nr. 19 Per Mariager

 

Da præmie-overrækkelsen var forbi, kørte Lars hjem til Danmark igen, og vi andre fik igen en god afskedsmiddag på hotellet, inden vi mandag morgen alle kørte hjem til Danmark - med en god oplevelse med i kufferten.

Det kan kun anbefales her fra, at man deltager næste år i European Steel Challenge i Holland, det er en rigtig fed oplevelseog bestemt den lange tur værd!

Det eneste minus ved stævnet var, at de ikke helt havde styr over de scoresheets. Første skydning gik det fint til, anden skulle man trække lod, og 3 var meget forsinket så de havde igen selv trukket lod og tildelt os en start bane, så det var lidt forvirende at finde rundt i hvad man skulle, for at få sit scoresheet. Reklamen eller vejvisningen til banen var meget dårlig, og det var først søndag der blev sat skilte op ved vejen, der viste op til skydebanen. Hvis ikke det havde været fordi Knud-Erik var med, og havde været der før, havde vi nok ikke fundet skydebanen så nemt som vi gjorde. Præmierne som blev uddelt var rigtig flotte, og arrangøren af stævnet kunne man se havde brugt meget tid på at skaffe alle disse sponsore, så det skal de have en rigtig stort tak for.

Til sidst vil jeg gerne komme med et lille surt opstød med hensyn til deltagelsen her fra Danmark. der var flere som var tilmeldt til stævnet men som ikke dukkede op, og der var reserveret skydetider til dem. Vær venlige at HUSKE at melde jer fra, hvis man bliver forhindret i at komme! Det er vel det mindste man kan gøre, for dem der arrangerer stævnet!

Desuden vil jeg igen gerne sige stort tak til Knud-Erik Poulsen for alt hans hjælp og vejledning. Håber vi ser nogle flere næste år til Steel Challenge, jeg kommer ihvf. Og Knud-Erik har også sagt at han kommer, så håber der er flere danskere der vil med næste år.

Hvis man ønsker at høre mere om Steel Challenge kan man kontakte mig eller Knud-Erik.

Vi ses på banen!

Per Mariager

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates