DSF For skytter Stævneberetninger Cops Cup XI
Cops Cup XI
Skrevet af Jack Rømer   
Mandag, 12. maj 2003 11:03
Et godt stævne hvor vejret var perfekt...... 23 skytter fra Jylland og Sjælland havde i weekenden taget turen til Göteborg for at skyde det årlige Cops Cup arrangeret af Göteborgs Dynamiske Skytter (GDS). Stævnet blev afholdt på Göteborg politis skydebaner lidt udenfor centrum ved et skønt natur- og rekreationsområde. Der var i alt 8 baner ca. 150 skud 4 long courses og 4 speed shoots. Stævnet forløb uden alt for megen ventetid og resultaterne kom forholdsvis hurtigt, men banedesign og baneudførslen er set bedre. Dsf.dk takker GDS for en god match og vi glæder os til de Svenske Mesterskaber som afholdes på de samme baner den 15.-17. august (se stævnekalender).


Göteborg politis klubhus med cafeteria


En del skytter (+ red.) var taget derop om lørdagen for at besigtige banerne i ro og mag, og for at gå på sightseeing i Göteborg. Centrum af byen er større end København og syder af liv med mange flotte gamle bygninger og store boulevarder. Vi sov på gulvet i klubhuset og selvom Danny Thidex råbte i søvne fik vi en god nats søvn. Næste morgen var alle klar – allerede ved 7 tiden begyndte skytter fra Sverige, Norge og Danmark at strømme til – der var 117 tilmeldte skytter. Lidt over kl. 0800 begyndte stævnet. Undertegnede var på hold med Frants og Phillip Pedersen, Benny og Danny Thidex, Erik Rasmussen og Ralf k. Jensen og vi skulle desværre starte på den næst største bane (1). Banen var i sig selv ikke særlig vanskelig at skyde, men der skulle løbes meget og vi startede med hænderne i en spand med vand.


Frants Pedersen i fuld firspring


Bane 2 var til gengæld lidt mere vanskelig selvom skiverne var rimelig tæt på, men der skulle skydes fra tre forskellige skydepositioner. Denne bane skulle senere vise sig at være et knæk punkt for et par danske skytter, da funktionsfejl bragte bl.a. Ralf og (red.) længere nede på listen end hvad sjovt var. Bo Stampe Madsen og Danny Thidex klarede denne bane rimelig godt, mens vi andre måtte prøve at glemme denne bane og gå videre til næste.


Ralf K. Jensen i en vanskelig skydeposition


Bane 3 var en lille hurtig speed shoot hvor formanden (Tim Andersen) blev nr. 5 (bedste dansker). Næste bane (4) var stævnets største med 31 skud og weakhand skydning på de sidste 4 skiver. Her blev Bo Stampe Madsen nr. 3 og suveræn bedste dansker, mens openskytterne Erik Rasmussen og Frants og Phillip Pedersen havde en katastrofal skydning med tabte magasiner, penalty og forkert magasinskift.


Gunnar Jørgensen i aktion på bane 4


Næste bane (5) var sidste long course hvor man startede med en popper på 15 m afstand som igangsatte en svinger, dernæst var der 6 skiver på klods hold. På denne bane blev Ralf K. Jensen stage vinder med en suveræn tid på 9.55 sek. med 69 ud af 75 point.



Billedeserie med Ralf i bevægelse på bane 4


De tre sidste baner (6-8) var speed shoots hvor hurtige skiveskift og præcision blev belønnet. Danskerne klarede sig nogenlunde dog uden at blive stage vinder, men det var tæt på. Nedenunder kan du se nogle af de danske skytter i aktion.


Peter Munk Andersen (tv) og Klaus Volder (th) skyder stage 7


Phillip Pedersen (th) og Mark Weisinger (th) on the move


Nå, hvordan gik det så? Jooooo ikke helt så godt som forventet.....

Bedste dansker i standard var Ralf K. Jensen nr. 5 dernæst Bo Stampe Madsen som nr.6 og Jack Rømer som nr. 14. (Tim Andersen blev bedste senior)
I open blev Frants Pedersen nr. 8, Erik Rasmussen nr. 15 og KB Svendsen nr. 17 (bedste senior).
Bedste danske skytte i production var Jørgen Koch nr. 15 efterfulgt af Per Jensen på 18. pladsen.
Desværre blev det ikke til nogle medaljer, men alt i alt var det en suveræn god tur med hyggelig samvær og god skydning.


Ralf, Benny, Hagemann og Danny


Resultaterne kan ses på nedenstående pdf dokumenter:

Overall resultater
Stage resultater


NYT NYT NYT

Som noget nyt har dsf.dk indført et stævnetilfredshedsbarometer med smileys som udgangspunkt. Ved hvert stævne vurderes stævnet som helhed og det tildeles en smiley. Denne vurdering er udelukkende baseret på webredaktørens og andre tilfældigt udvalgte skytters mening. Der er 5 forskellige smileys:



Cops Cup XI tildeles
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates