DSF For skytter Stævneberetninger En rookie til Danish Open Rifle
En rookie til Danish Open Rifle
Skrevet af Ralf K. Jensen   
Torsdag, 07. juni 2012 12:33

Så skete det alligevel – jeg fik skudt min første riffelmatch. Og det bliver bestemt ikke den sidste fordi fun-factoren er pænt høj.
Jeg havde fået lov til at skyde pre-matchen da jeg var desværre var forhindret i at deltage i hovedmatchen i weekenden. Vejret om fredagen var lidt fra den hårde kant: DMI lovede hård vind til kuling og 10-13 grader og nedbør. Desværre fik de for en gang skyld ret. Så det var mao. traditionelt dansk sommervejr ☺

Hvordan var det så at skyde matchen? Match arrangørerne (Mark & Co.) havde lavet nogle sjove og udfordrende baner så underholdningsfaktoren var godkendt. En del af banerne var fysisk krævende idet der skulle løbes ganske langt mellem positionerne (set med en pistolskyttes øjne). Der var meget forskellige afstande fra ca. 7 meter og ud til 300 meter.  Og især at ramme den rigtige placering var tit vigtigt for at kunne skifte mellem målene og skyde godt.
Matchen var som nævnt min første riffelmatch og det er altså noget ganske andet end at skyde pistol. Alt omkring våbenhåndtering skal læres forfra og ind på ryggraden (hvilket det langt fra er endnu). Men det er nok netop det der gør det sjovt. Som det er med alting nyt, så laver man nybegynder fejl, og det er både sjovt og lærerigt.

For underholdningens skyld et par af mine tåbeligheder:

  • Starte en stage uden at have taget lens cover af – det kommer skidt igen skal jeg hilse at sige.
  • At være fast besluttet på at skyde tætte skiver gennem C-more og fjerne mål gennem Schmidt & Bender-scopet. Men da det siger beep skydes alt gennem scopet. Kun 1 gang lykkedes det at bruge mit C-more.
  • Investere i en Switchview lever (arm på scopet så man hurtigt kan skifte forstørrelse), og derefter glemme at bruge den på 12 ud af 13 stages med det resultat at man skyder på lang afstand uden forstørrelse og på klods hold med 4 gange forstørrelse.
  • At forsøge at bruge et vindue til "støtte", selvom det  rusker frem og tilbage pga. kraftig vind.


Men var det sjovt? Nej….det var hyle morsomt.  Udstyret fungerede helt i top: Riflen er super præcis og dejlig let at håndtere – og frem for alt: Ingen funktionsfejl!  Mit setup til Danish Open IPSC Rifle var:
Riffel: STI Competition Rifle cal. .223,
Optik: Schmidt & Bender 1-4x24 ShortDot  & C-more RTS
Montage: Recknagel ERA-TEC montage. Og montagen er virkelig super: Den holder absolut zero selvom man tager den af og på 100 gange. Ovenpå montagen sidder en ERA-TEC mini-montage som holder C-more RTS sigtet med 2 MOA-dot.
Magasiner: PMAG (30 skud) og Surefire (60 skud).
Kompensatoren: En vanskabning pba. KB-modellen som jeg selv har lavet en masse udskæringer/huller i. Den er så grim at Kristian Pedersen var ved at få hjerteflimmer da han så den og jeg skulle love at sige at den har han ikke haft noget med at gøre ;-) Den bliver nu nok udskiftet til fordel for noget mere effektivt.
Ammo: 55 grs. FMJ (der giver mellem 161 og 165 i faktor).
Det var et super hyggeligt squad jeg var på til prematch med en masse skytter der også var nye i fht. IPSC Riffel. Så tak for godt selskab drenge. Et minus ved at skyde pre-matchen var dog, at jeg gerne ville have set de allerbedste riffelskytter skyde og aflure nogle tips (især Raine P/Finland som vandt suverænt men også Ebbe som vandt DM laa-aangt foran nr. 2). Men det får jeg måske indhentet ved næste match som bliver Nordisk Mesterskab i juli måned. Der er i hvert fald meget at lære endnu.

Glæder mig allerede…

Tak til Våbensmeden som har hjulpet meget med at gøre udstyret klar og tak selvfølgelig også til mine øvrige støtter:
STI
Fiocchi
Schmidt & Bender
Recknagel ERA-TEC
C-More
Vihtavouri
DAA
Rudy Project

DVC & hygge,
Ralf "the rifle-rookie" Jensen

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates