DSF For skytter Stævneberetninger ICS match 2
ICS match 2
Skrevet af Jack Rømer   
Lørdag, 03. maj 2003 18:37
Lørdag den 3. maj blev der afholdt 2/4 ICS match (International Classifier Stages) i Hullet på Hanebjerg.

Ligesom sidst blev matchen arrangeret af Gert Hansen og Anders Buchwald, men denne gang havde de hjælperne Ib Rene Hansen, Ralf Jokumsen og Peter Munk Andersen til deres disposition. Dette var match nr. 2 ud af i alt 4 matcher. Som fortalt før er det meningen at resultaterne skal måles op imod det internationale ICS og de tre bedste resultater tæller. Du kan læse mere om ICS under ipsc.org.


Jeff Rømer på vej fra box c til d mens han skifter magasin (foto Jack Rømer)


Denne gang var der i alt 4 stages min. 56 skud med bevægelse, masser af magasinskift og afstandene til skiverne var fra 5 m til ca. 25 m. Banerne krævede lidt mere af skytten end ved sidste ICS match og var således en fin opvarmning til de kommende store matcher herhjemme og i udlandet. ICS match 2 levede op til IPSC grundelementer kraft, præcision og hurtighed, da banerne stillede skytten overfor at skulle mestre skydning under bevægelse, hurtig magasinskift mellem skydebokse og præcis skydning for at undgå penalty skiver (-10 point).


Erik Rasmussen var eneste rigtige open skytte, men lagde ud i fin stil (foto Jack Rømer)


Vejret var ikke helt på skytternes side, og hele dagen kom der byger så man kunne være uheldig at skulle skyde mens regnen silede ned – men sådan er vilkårene. Omkring 25 skytter var mødt op for enten at afprøve formen inden næste uges match Cops Cup eller blot for at hygge sig og møde ligesindede skytter.


Jeff Rømer i færd med en weakhand skydning og th. er Danny Thidex ved at skyde stage 1 (foto Jack Rømer)


Trods det omskiftelige vejr var stemningen god og især da Peter Munk Andersen serverede sin berømte chokoladekage. På de andre skytters vegne tror jeg godt at jeg kan sige, at vi ser frem til næste ICS match og måske ses vi til Cops Cup?

Resultat overall

Stage resultater


DVC
Jack Rømer
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates