DSF For skytter Stævneberetninger Første IPSC match på Kalvebod en succes!
Første IPSC match på Kalvebod en succes!
Skrevet af Jack Rømer   
Søndag, 25. maj 2003 21:02
Så blev den første IPSC match afholdt på Kalvebods Skyttecenter, selvom IPSC-banerne ikke var klar endnu. Københavns Distriktet havde med stor held arrangeret en mindre ICS-match på terrænbanerne 12 og 13, hvor der mødte 23 skytter op. Matchen bestod af fire baner som skulle skydes af flere omgange – i alt 69 skud. Ca. 10 skytter benyttede lejligheden til at skyde banerne to gange – lovligt ifølge ICS reglerne. Matcharrangørerne takker ROerne Anders Buchwald, Peter Munk Andersen og Tim Andersen for hjælpen med at afvikle matchen.


De fleste skytter mødte op til tiden – almost ready


Der var lidt megen ventetid pga. for få ROer og dermed alt for store squads. Det blev heller ikke bedre af at en del skytter mødte op efter kl.1000 - Sørg for at møde til tiden næste gang!!


Claus Madsen skyder bane 2, men får desværre amo fejl på sidste skud


Hverken vejret eller skydningen fejlede noget og man kunne se at de fleste skytter efterhånden har forbedret formen. Der blev helt sikkert skudt nogle gode baner som vil kunne måle sig internationalt, men nu må vi se når resultaterne bliver sendt ind til ipsc.org – og i den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at man ved tilmelding på ipsc.org gratis kan få et alias, som er nødvendigt hvis man skal have sine resultater målt til klassificering. Der vil i fremtiden være Præsidents medalje i hver klasse.


Xavier (tv) skyder strong hand og Jørgen Koch weak hand på bane 3 (th)


Specielt bane 1 og 4 gav mange skytter problemer, hvilket skyldes penalty skiverne som blev ramt adskillelige gange. Dernæst havde nogle skytter problemer med at huske at genlade på bane 3 og det gav procedure fejl (-10 point). Trods relative simple baner uden bevægelse og afstande fra 8-11 m blev der skudt mange miss og penaty skiver. Dette viser at tiden presser skytterne til at lave flere skydetekniske fejl.


Mats Backstrøm (1. IPSC match i Danmark) gjorde det godt og blev placeret som nr. 8


Kalvebod Skyttecenter har et stort potentiale som kommende regionscenter for Sjælland og forhåbentlig kommer der mange flere IPSC stævner derude, da området har perfekte forhold for DSF skydninger. Dsf.dk opfordrer klubber og skytter til selv at lave stævner så arbejdsbyrden fordeles.

Lidt flere billeder


Ralf under barrikade skydning


Hagemann skarp som altid…..


DSF København Distrikt takker alle for en god dag og følg med under stævnekalenderen for næste aktivitet på Kalvebod Skyttecenter.

Resultater

Ralf K. Jensen blev ikke overraskende vinder af ICS-matchen i standard, men var skarpt forfulgt af Jack Rømer x 2 og dernæst af Lars Hagemann og Benny Thidex.
Per Jensen vandt i produktion og Knud Erik vandt revolver klassen - tillykke til vinderne!!


To glade skytter


Husk, at det er de enkelte baner som tæller i ICS (internationalt). Resultaterne vil blive sendt til DSF, som vil sørge for at sende det ind til ipsc.org. Husk at meddele DSF jeres IPSC-alias.

Resultater

Overall resultater

Stage resultater

NB: Der mangler nogle stageresultater fra Morten Alexandersen, Kim (Eisner??) og Tim Andersen

DVC
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates