DSF For skytter Stævneberetninger World Shoot XVII er slut
World Shoot XVII er slut
Skrevet af Mads Peter Bach   
Mandag, 20. oktober 2014 22:14

World Shoot XVII sluttede i går. Alle jeg har talt med, har været enige om at det har været et flot og velarrangeret stævne. Frankrig skal være vært for næste World Shoot i 2017, og det bliver noget af en opgave de skal løfte for at leve op til den standard der blev sat i USA.

Det bliver ikke til danske medaljeplaceringer, men jeg vil gerne ønske et specielt tillykke til tre personer:

Hilde Nakling fra Norge er den nye verdensmester i Standard Lady, og var tydeligvis meget rørt under præmieoverrækkelsen

Jess Christensen bor nu i USA, en del kan sikkert huske ham fra gamle dage og han placerede sig som nr. 3 i Revolver Senior

Bedste dansker individuelt blev Henrik F. Nielsen med en 12. plads i revolver, en flot placering som sandsynligvis ville ha' været en del bedre, hvis det ikke havde været for et enkelt dårligt dommerkald. Henrik var også i Shoot-off, men blev slået ud i første runde af den senere vinder af Shoot-off.

Det danske landshold i Standard placerede sig som nr. 9, foran bl.a. Sverige, Tyskland og Norge.

 

Attachments:
Download this file (Final Overall Results.pdf)Final Overall Results.pdf[Endelige resulter fra Worldshoot XVII]213 Kb
Download this file (Final Team Results.pdf)Final Team Results.pdf[ ]120 Kb
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates