DSF For skytter Stævneberetninger Shotgun Worldshoot dag 3
Shotgun Worldshoot dag 3
Skrevet af Kim Frandsen   
Onsdag, 16. september 2015 22:41

 

Vi skyder på squad 23 sammen med et standard team fra Canada, et fra Estland og Yuriy fra Ukraine, Yuriy vil meget gerne snakke og fortæller en masse, man han taler desværre ikke engelsk!



Dagens billeder er fra stage 1-6. Vi skyder rimeligt, vi bevæger os godt og skyder fint, men fumler til tider lidt med genladningen når vi er presset. At skyde shotgun er lidt som at skyde med revolver, det kræver rigtig mange genladninger på en long course, som kræver 28 skud. Vi kan have tre forskellige start optioner på en stagene, option 1: gevær ladt med 1 skud i kammeret og 8skud i magasinrøret, Option 2: tomt kammer og 9skud i magasinrøret og option 3: tomt gevær, dette betyder at man skal gribe geværet fra et stativ og fylde patroner i, inden man kan skyde. Fumler man med genladninger, så spilder man rigtig mange værdifulde sekunder på en stage.


Vi skyder alle tre med rigs det holder minimum 28 patroner og griber 4 patroner fra bæltet af gangen, som vi kommer i geværet. Under tørtræning kan vi på denne måde få sat 8 patroner i geværet på under 5sek, men under match hvor man er presset, så skal der ikke gå meget galt før tiden flyver.



Vi skyder tre typer ammunition, bird, buck og slug.

Birdshot er flugtskydningspatroner dog med blyhagl, da der skal væltes poppere og plates, derudover skydes der en masse lerduer, som enten er placeret på jorden eller på svingere. Der forekommer også flere flyvende lerduer, disse er dog bonusmål, som giver 10 point pr stk, alle andre mål giver 5 point med birdshot. No shoots giver minus 10 point, så de er meget dyre.



Buckshot er haglpatroner der indeholder max 9 hagl, disse bruges til at beskyde poppere, plates og nogle papirmål, et stykke A4 papir med to zoner, en A og en C zone, der skydes et skud på hvert mål, men der scores op til to træf pr mål, da man jo kan lave op til ni huller i hvert papir med et skud.

Slug bruges til beskydning af poppere og almindelige IPSC skiver, disse scores som normalt, men major, da man kun kan skyde major med shotgun.

Man er meget glade for at bruge no shoot mål, både poppere, plates og papir, disse er ret udfordrende når man skyder hagl, da haglsværmen med bird og buck meget hurtigt bliver stor i diameter, når man når ud på lidt afstand, eks kan en haglsværm med birdshot være ø17cm på 5m. Dette betyder at man til tider må sigte ved siden af mål der skal væltes, for at undgå at vælte no shoots der er placeret ind foran eller meget tæt omkring målet. Vi skifter chokes i geværet for at prøve at styre haglsværmen mellem de forskellige stages.


Er der mange no shoots, vælger vi en stram choke der gøre sværmen så lille som mulig. Dette betyder så, at der skal sigtes meget på de tætte mål. Er der få no shoots vælger vi en åben choke der spreder haglene mere, dette gør det lidt nemmere at vælte målene, men det betyder også at stålet vælter noget langsommere end normalt, hvilket man skal være opmærksom på.


Powerfactor for shotgun er min 480 for alle tre ammunitionstyper.

På trods af at vi ikke er super skarpe til genladninger og ikke altid syntes vores planer går som de skal, så roser canadierne os for vores skydning, de syntes vi gør der godt, trods vores træningsmæssige udfordringer.




Med venlig hilsen

Kim Frandsen

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates