DSF For skytter Stævneberetninger EM i Steel Challenge - Østrig 29. + 30. juni 2002
EM i Steel Challenge - Østrig 29. + 30. juni 2002
Skrevet af Knud Erik Poulsen   
Fredag, 04. april 2003 00:27
Læs om Knud Erik Poulsens spændende beretning fra EM i Steel Challenge - Østrig 29. + 30. juni 2002

1 Sind Sie bereit"

Solen stod højt på himlen, varmedisen hang tungt over de nærmeste bjergtoppe, temperaturen var 33 grader og ørene kogte under høreværnene - ja det var jeg - ......Achtung!........"Bib"! - hurtigt ned med hænderne og gribe min 4" S&W model 27 monteret med en Tasco Pro Point PD4 - træk fra hylster - op og finde det røde punkt - der var den første plade - et hurtigt og kontrolleret aftræk - bang! - "pling" sagde det, da projektilet ramte pladen - næste plade - aftræk - "pling" - næste plade - aftræk - "pling" - næste plade - aftræk - "pling" - og så til sidst den røde stopplade - aftræk - "pling" .......... Tid: 3, "et eller andet". Det var OK - genladning med jetloader og hylstring - hænderne op over skulderhøjde, klar til næste runde - Sind Sie bereit? ........

Ja, jeg var til EM i "Steel" i Lienz i Østrig.

Det hele startede med at jeg for flere år siden læste jeg i et af de mange amerikanske magasiner et indlæg fra en skytte, som skrev noget i retning af: "Finally, life again has got its meaning - Steel Challenge is again on the program". Godt nok bruger de store ord "over there", men lidt måtte der vel være om snakken. På Steel Challenge Shooting Associations's egen hjemmeside beskrives Steel Challenge som: "The Ultimate Display of Speed and Accuracy". Sådanne overskrifter, læsning af reglementer mv. gav mig en vis ide om, hvad det var - men det bedste ville naturligvis være at prøve det selv. På et tidspunkt så jeg på DSF-siden, at Frants (Frants Petersen) i 2000 havde været til Steel i Østrig (og i øvrigt havde fået en flot placering). Jeg kontaktede så Frants. Frants fortalte mig begejstret om skydningen og sendte mig efterfølgende nærmere information pr. mail, - så nu var det blot om selv at tage turen til Østrig.

Grunden til at jeg skriver denne artikel er, at jeg gerne vil give mine erfaringer videre fra dette stævne, og fordi jeg gerne vil gøre lidt reklame for Steel Challenge - en fantastisk spændende skydning.


2 Hvad er Steel Challenge

Som navnet siger, skyder man i Steel Challenge på stålplader. Pladerne har forskellige størrelser, fra runde plader med en diameter på 20 cm op til rektangulære plader i størrelsen 40 x 60 cm. Skydningen omfatter 7 forskellige stages (stationer), som altid er ens. I Østrig skydes dog kun 6 stages på grund af manglende plads på den skydebane, hvor skydningen afholdes. Pladerne er anbragt i dybden på forskellige afstande fra ca. 7 m til ca. 36 m - og er på flere stages spredt over en meget stor vinkel.

De enkelte stages har specifikke navne, som. f.eks. "Five to go", "Showdown" eller "Outer Limits". Hver stage består af 5 plader, og og hver stage skydes 5 gange hvoraf de 4 bedste tæller. Undtaget herfor er "Outer Limits", som kun skydes 4 gange (3 bedste tæller). På hver stage udgør en af de 5 plader en stopplade. Stoppladen, som skal skydes til sidst, er rød. De øvrige plader er hvidkalkede.

Udgangsstillingen er med ladt og sikret våben i hylster og med begge hænder holdt så højt, at håndledene kan ses fra en position bag skytten. Kommandoerne er som i IPSC: "Load and make ready" - "Are you ready" - "Stand by" - "Bib" (eller på tysk :....... "Sind Sie bereit" - "Achtung" - "Bib).

Pladerne skal rammes hurtigst muligt, - rækkefølgen er ligegyldig, - men stoppladen skal rammes til sidst. Hvis man rammer stoppladen før en eller flere de øvrige plader, tildeles en straftid på 5 sek. pr. fejl. Der må lades med ubegrænset antal patroner, og der må genlades, hvis der skulle blive behov herfor (det behov skal helst ikke opstå!). Man hører nemt, om man rammer pladerne, ved den karakteristiske metallyd, når projektilet rammer. Efter hver skytte kalkes/males pladerne. Brug af sikkerhedbriller/briller er obligatorisk for alle.

Når alle stages er skudt, lægges tiderne sammen. Den skytte, der har brugt kortest tid, har vundet. Der opdeles i våbenklasser (Standard Pistol, Standard Revolver, Open Pistol og Open Revolver). Herudover er der dameklasser og seniorklasser. I USA er man nu også begyndt at indføre 0.22" rimfire klasser.

Kan du lide at skyde Bowling Pins eller Falling Targets vil Steel Challenge helt sikkert også være noget for dig. Da der skal trækkes fra hylster, kræves der i Danmark IPSC licens for at skyde Steel.

3 Turen til Lienz

Turen startede fredag morgen d. 28. juni, hvor jeg stod op kl. 5 om morgenen. Mit fly skulle gå 09.10, men jeg havde forinden forhørt mig hos Københavns Lufthavn og fået oplyst, at jeg skulle møde til indcheckning mindst to timer før, når jeg havde våben med. Her havde jeg også forhørt mig om, hvorledes våben og ammunition skulle pakkes. Man havde oplyst, at våben helst skulle adskilles og opbevares hver for sig, og at ammunition skulle være i de originale pakninger. Herudover rådførte jeg mig med en af mine gode skyttevenner (som har fløjet med våben adskillige gange). Han oplyste mig, at det med at skille våbene ad, det skulle jeg glemme alt om - "lad endelig være med det - det giver kun problemer". Jeg valgte derfor at pakke våbene i den ene af mine kufferter og ammunitionen i den anden kuffert.

Efter endt pakning (det meste var forberedt dagen før) og lidt morgenmad kørte min kone mig til lufthavnen, hvor jeg var kl. 06.40.

Det første jeg gjorde var at henvende mig i Tolden for at få udarbejdet papirer på mine våben. Det viste sig ikke at være nødvendigt, da jeg skulle rejse til et EU land og havde et våbenpas. Herefter til indcheckningen. Den flinke dame ved skranken skulle nu ringe til en person, som ville føre mig til et rum, hvor våbene skulle checkes. Der blev spurgt til, hvor meget ammunition jeg havde med. Da jeg oplyste, at jeg havde 800 stk. og ca. 10 kg fik jeg at vide, at det var alt for meget, og at det kun var tilladt at medbringe maks. 5 kg. Heldigvis kunne jeg referere til, at jeg pr. e-mail havde forespurgt mig, og her havde oplyst, hvor meget jeg skulle have med. Jeg kunne godt fornemme, at mit tilfælde ikke var hverdagskost (jægere medbringer ofte kun 10-20 stk ammunition) og benyttede lejligheden til at fortælle, at man jo ikke kan tage til et EM i Steel og nøjes med at skyde halvdelen af konkurrencen. Da jeg som sagt tidligere havde kontaktet lufthavnen, var der fuld forståelse herfor - og ingen problemer overhovedet. Mine våben blev checket og numrene blev sammenholdt med numrene i våbenpasset. Der var dog lang tid til at mit fly skulle gå, og jeg tilbragte en times tid i loungen. Herudover fik jeg købt lidt ind i den toldfri.

Flytyren til Wien gik fint. I Wien havde jeg et par timers ventetid, før jeg kunne stige om bord på indenrigsflyet til Klagenfurt. Vel ankommet til Klagenfurt gik jeg til bagageudleveringen. Efter få minutter var begge mine kufferter der - det var en lettelse - altså var der nu intet, som skulle forhindre mig at skyde EM i Steel. Der var ingen toldmyndigheder til stede ved ankomsten. Næste trin var derfor at henvende mig til AVIS kontoret i lufthavnen. Jeg havde flere uger før over internettet reserveret en bil. Det blev til en Opel Zafira 2,2 Diesel - helt ny (kun kørt 12 km). Det kunne jeg ikke klage over. I øvrigt er det urtoligt billigt at leje bil i Østrig, ca. 1/2-1/3 af prisen i Danmark. Prisen for 3 dage med fri kilometer blev lidt over 1200 kr. Hertil kom 15% lufthavnsafgift. Jeg kunne selvfølgelig godt havde nøjedes med en lidt mere ydmyg bil - men prisforskellen var minimal. Så afsted mod Lienz. Jeg ankom ca. kl. 18 om aftenen og blev indlogeret på mit bestilte Gasthof.

4 Stævnets første (lørdag d. 29. juni)

Jeg havde hjemmefra orienteret mig om, hvor skydebanen lå. Peter Paul Ploner, manden bag European Steel Challenge, havde været så venlig pr. e-mail at sende mig en nøjagtig beskrivelse af banens placering og ditto kørevejledning.

Officielt skulle der være åbent fra kl. 9.00, men da jeg parkerede bilen kl. ca. 8.30, var man allerede i gang med at skyde - det var nok RO'erne, der var smugstartet? Jeg fandt hurtigt indskrivningskontoret og stillede mig i køen. Jeg modtog scoresheets til alle fire kategorier og betalte indskuddet. Herefter gik turen til Safety Zone, med udpakning og hylstring af min SVI'er - samt de "obligatoriske" testtræk. Jeg var nu klar til at starte min første skydning, som var på Open Pistol med min standard 9mm SVI'er. Denne skydning skulle udelukkende være en slags for-træning, da jeg jo aldrig havde skudt Steel før.

Systemet er så, at man indleverer de enkelte scoresheets hos RO'eren på de enkelte stages. I starten gjorde jeg den fejl, at jeg først skød den første stage, dernæst indleverede jeg det næste scoresheet til RO'en på den næste stage osv. Det skal man ikke gøre!. Nej, man afleverer dem alle sammen på en gang, og så holder man sig ellers orienteret på samtlige stage om, hvor langt de er kommer i bunken, og hvornår det er ens tur. Efter min mening er dette et lidt kaotisk system - men det er åbenbart sådan man gør. Det resulterede da også i, at mange skytter (inklusiv mig selv) ofte pludselig skulle skyde 2 stages på samme tid (på et tidspunkt skulle jeg endda skyde 3 stages på en gang) - så var det jo blot om at vælge og så efterfølgende komme tilbage til de stages man manglede at skyde.



Selve skydebanen var ikke større end ca. 50 x 50m, hertil kom forplejningsområdet mv. Inden for de 50 x 50 m var alle 6 baner opstillet, alle med samme skudretning mod endevolden. Alle RO'erne holdt kontakt med hinanden, bl.a. ved hjælp af megafoner. På den måde sørgede man for, at alle startede samtidig og nogenlunde sluttede på samme tidspunkt. Systemet var, at først skød stagene nr. 1, 3 og 5. Når disse var færdige, var det stage 2, 4 og stage 6's tur. På den måde holdt man afstand mellem Timerne og undgik fejlsignaler og misforståelser. Når alle seks stages var færdige, blev der råbt "Sicherheit". Det betød, at man så gik ud og kalkede/malede pladerne. Når man var færdig, blev der igen råbt "Sicherheit". Det fungerede alt sammen fint og hver runde varede ca. 7-8 minutter. Personligt synes jeg dog bedre om kommandoerne "Range is clear" og "Range is hot", så er der ikke noget at misforstå. Dette var dog småting, og det var imponerende at se, hvor hurtigt og effektivt man på det lille areal kunne afvikle så mange skydninger og inden for så kort tid. Det kørte simpelthen på skinner.

Nå, men jeg startede med at skyde Open Pistol med min standard SVI. Det gik ikke godt - allerede flere fejl på de første stationer - og det koster dyrt. Samtidig var det ualmindeligt varmt. Solen kogte ned fra en næsten skyfri himmel, og der var over 30 grader. Dette sammen med den dårlige start og det kaos jeg oplevede omkring skyderækkefølgen (primært fordi jeg ikke kendte systemet) gjorde, at jeg ikke var i det bedste humør. Nå, men jeg havde jo sat mig for allerede hjemmefra, at det var på den første skydning jeg vill begå mine fejl - og lære af dem.

Efter at jeg var færdig med at skyde Open Pistol kategorien valgte jeg at holde en pause og få lidt frokost. Nu måtte jeg sunde mig lidt. På stedet var der arrangerert et overdækket beværtningsområde, hvor der kunne købes varme og kolde retter og drikkevarer. Ganske udemærket og en meget hurtig og frisk service. Jeg fik noget at spise. Efter maden og enlille pause var jeg nu klar til at skyde min anden kategori, nemlig Standard Pistol, igen med min standard SVI. Belært af mine første erfaringer, afleverede jeg nu alle mine scoresheets på en gang - et til hver af RO'erne. Skydningen gik langt bedre end første gang - totalt ca. 30 sekunder hurtigere!

Jeg var nu færdig med mine to skydninger for denne dag. Jeg valgte jeg at gå rundt og studere de øvrige skytter der skød. Det kunne jo være, at jeg kunne få nogle tips til min egen skydning næste dag.

I en skydning som Steel, betyder det virkelig meget, at få det første skud sendt hurtigt og præcist af sted. Det er det samme, som når der skydes kegler eller Falling Targets. I Steel skal der først trækkes fra hylster, og det er derfor vigtigt, at have et sikkert og hurtigt træk. Startpositionen er med hænderne så højt, at håndledene kan ses bagfra. Jeg observerede, at nogle skytter her var flinkere til at overholde denne regel med god margen end andre.

Når vi er ved dette emne, var der imidlertid desværre nogle skytter, som ikke overholdt reglen om at holde hænderen tilstrækkeligt højt og også nogle, hvor der sås "krybning", hvilket ej heller er tilladt. Det er hvad det er, men problemet var, at RO'erne efter min opfattelse her ikke var tilstrækkelig konsekvente og ikke skred ind over for disse brud på reglerne.

Nå, men en ting var helt klart - næste dag ville jeg ikke holde hænderne højere end absolut nødvendigt. Jeg ville holde fingerspidserne mod høreværnene - den metode så ud til at være god - den skulle trænes på hotelværelset om aftenen, når jeg kom hjem.

Når vi er ved trækket, er det anvendte hylster ikke uden betydning. Der sås mange helt åbne hylstre, og hvor våbenet var placeret flere cm fra kroppen og vinklet til den mest optimale position - også i standardklasserne. Der vil her klart være noget at hente - for midt vedkommende i revolverklasserne, hvor jeg pt. bruget et Safariland friktionshylster.

En anden ting, som var interesant at observere, var, i hvilken rækkefølge skytterne beskød pladerne. Det var ofte forskellig fra skytte til skytte. Jeg så også, at flere skytter skiftede taktik fra omgang til omgang. Jeg må indrømme, at det gjorde jeg faktisk også selv, og det var tydeligt, at der her givet var noget at hente - hvis ellers det øvrige klappede - træk, osv. osv. På en af stagene (Stage 3 - Roundabout) var jeg ca. et sekund hurtigere, hvis jeg skøde pladerne i en anden rækkefølge, end den jeg lagde ud med - en tilfældighed???

Hvis vi ser på de anvendte våben, så sås der naturligvis mange forskellige typer. 1911 typen var naturligvis meget udbredt (STI'er, SVI'er etc. etc.), dels i standardudgaverne, dels i Open udgaverne. Ikke så meget nyt i det. Mange skød også Glock som standardpistol, heller ikke så meget nyt her. Derimod var der meget nyt at se på i revolverklasserne. Mange revolvere havde specialtilpassede piber og sigter, især i PPC (Practical Pistol Competition) stil. Nogle af skytterne jeg talte med mente dog, at denne type ofte var lidt for næsetung til de hurtige positionsskift i Steel. På nogle revolvere var der derfor boret huller og lavet vægte, som skulle give en særlig optimal vægtfordeling. Nogle af konstruktionerne var særdels flot udført rent håndværksmæssigt - og havde helt klart kostet derefter. Da vi jo ikke var i Danmark var mange af våbene i andre kalibre end lige 0.38", f.eks. cal. 0.45" ACP til moonclips.

Der var mange kompenserede revolvere, og det vrimlede med moonclips, bælteholdre til ditto - og kasser til anbringelse af klargjorte og brugte clips og jetloadere. Sjovt nok, så var der så at sige ingen Longwitz jetloadere (dem med en fjeder i hvert hul) men næsten udelukkende Safariland-typen eller tilsvarende. Min eger erfaring er også, at det (så vidt jeg hidtil har set) kun er Safariland, som har en virkelig god kombination af bæltteholdere og en jetloader som virkelig er hurtig, når det gælder (lad mig endelig høre, hvis nogen har anden erfaring).

Det er helt klart, at det er på revolversiden, at det pt. sker noget nyt. Jeg bliver simpelthen nød til at købe mig den nye 8-skuds/kompenserede 5" S&W model 627 fra S&W Performance Center + en specialdesignet lav montage til en PD5 eller OKO + et helt nyt åbent hurtigtrækssystem + et hav af moonclips + ..... Eller skulle man hellere købe den nye 5,5" 8-skuds - kompenserede S&W i 0.38" Super + ???. Nå, der er heldigvis lidt tid til at spare op til næste år.

Som det sikkert er fremgået af den tidligere tekst, så var vi i under varme himmelstrøg. Traditionelle høreværn (gammeldags type eller elektroniske) kan her være en ren plage, især når man skal have dem på hele dagen. Det sås da også, at adskillige skytter ved dette stævne havde lært af tidligere erfaringer og havde investeret i personligt tilpassede elektroniske hørepropper, - en dyr løsning - men en fantastisk fordel, når temperaturen er over de 30 grader.

Jeg fik under stævnet talt med mange af skytterne og RO'erne. I den sammenhæng gjorde jeg også reklame for Rooster Mountain. Mange af skytterne gjorde dog ikke så meget i IPSC, men koncentrerede sig specielt om Steel. Visse grupper af skytter syntes også at se ud som om, de var pænt sponsorerede af diverse fabrikanter. Det var helt klart nogle af Europas bedste og hurtigste skytter, som deltog i dette stævne - et ganske godt selskab at være i.

Efter en lang dag besluttede jeg mig for at tage tilbage til mit Gasthof for at få hvilet ud til næste dag.

Efter hjemkomsten spiste jeg min aftensmad. Herefter gik jeg mig en lille tur lidt op af bjerget og tog et par billeder. Herefter hjem og klargøre til næste dag samt for at afprøve min nye trækteknik - den med at placere fingerspidserne på høreværnene - og så i seng.

5 Stævnets anden dag (søndag d. 30. juni)

Jeg kom i god tid - og indleverede straks alle mine scoresheets til dagens første gennemgang på Standard Revolver. Skydningen gik nogenlunde.

Da jeg var færdig med at skyde Standard Revolver, indleverede jeg alle mine scoresheets til min sidste skydning, nemlig Open Revolver - herefter gik jeg til frokost (bemærk rækkefølgen).

Under hele min Open Revolver skydning havde jeg en klar fornememlse af, at det var her, jeg ville få den bedste tid. (Da jeg nogle dage efter fik resultatlisten, viste dette sig også at være rigtigt, idet jeg her fik en tid på ca. 112 sek, hvilket rakte til en overall placering som nr. 45 ud af 150. Det var absolut OK, idet jeg havde sat mig for at havne i den bedste halvdel - en placering i den bedste tredjedel var derfor helt OK for mig.

Sidst på dagen var der afslutning med præmieoverrækkelse. Der var adskillige større firmaer, som sponsorer. Borgmesteren og en lang række andre honoratiorer mødte op til afslutningen. Der blev holdt taler og uddelt præmier til enkeltplaceringer - holdplaceringer osv. osv. Alt i alt særdeles festligt og flot. Selv min beskedne præstation gav præmier på den rigtige side af 500 kr. Jo, de kan dernede i Østrig og man ser tydeligt, at skydningen har en helt anden bevågenhed hos sponsorer, offentligge politikere og embedsmænd end hjemme i lille Danmark.

Før jeg tog fra stedet, fik jeg talt lidt med Peter Paul. Han sagde, at de var meget glade for, at der kom nogen fra Danmark og deltog i stævnet, og at der også ville blive et stævne til næste år. Jeg fortalte at jeg helt klart ville gøre reklame for det gode stævne og den spændende skydning.

6 Hjemturen

Jeg tog af sted om morgenen mandag d. 1. juli. Efter at havde afleveret bilen hos AVIS i Klagenfurt lufthavn henvendte jeg mig til Austrian Airlines/Star-Alliance skranken. Jeg oplyste, at jeg havde våben med og spurgte om, hvordan jeg skulle forholde mig. Den flinke dame fortalte mig, at jeg bare skulle checke ind! Jeg spurgte så, om der ikke var nogen papirer, der skulle udfyldes eller kontol af våben. Hun spurgte om jeg havde våben eller våbendele i håndbagagen - nej det havde jeg (naturligvis) ikke. Jamen så var det bare at checke ind. Jeg sagde så, at jeg ville vente til der kom nogen til check-ind skranken - jamen det var ikke noget problem - hun ville da ringe efter nogen. Efter to minutter var alt checket ind - hele vejen til Kastrup. Jeg gik op i lufthavnsrestauranten og fik en kop kaffe. Det var herligt at opleve, hvordan man i Østrig tager helt naturligt på folk som rejser med våben.

I Wien havde jeg nogle timers ventetid, før jeg kunne komme videre til København. Her kunne jeg så sidde og reflektere lidt over mine erfaringer. Jeg ankom til Kastrup Lufthavn kl. 19.15 om aftenen, hvor rmin kone var så flink at hente mig. Da vi kom hjem, havde hun forberedt en lækker velkomstmiddag (og jeg var endda ikke blevet europamester). Herefter gik jeg i seng - igen var der ikke problemer med at sove.

Alt i alt havde det været en hård tur (fordi jeg var alene om det hele), men også en utroligt spændende oplevelse. Steel challenge er en fantastisk skydning og det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang, jeg har været i Østrig.

7 Nyttige informationer

Her er så en række iinformationer til dig, som også er interessert i at tage til Østrig og skyde Steel.

Skydebanens placering
Ca. 15 km uden for Lienz i retning fra Lienz ad B100 mod Spittal. Lidt før man kommer til banen passerer man en lille lokal flyveplads. Lige omkring 97,4 km "stenen" (afstandene står malet på vejen) drejes til højre (man kører over en lille bro). Et par hundrede meter fremme i skoven parkerer man bilen langs vejen. Indgangen til skydebanen er via en lille sti på ens venstre side, når man kommer nede fra B100 vejen. Det er meget nemt at finde.

Med fly og lejet bil
Det nemmeste er ruten København - Wien - Klagenfurt. Der går løbende fly til Klagenfurt og bestiller man i god tid, er det nemt at finde en kombination, som ikke giver lange ventetider.

I bil fra Klagenfurt til Lienz
Den nememste rute er: Klagenfurt - Villach - Spittal - Lienz, I alt ca. 150 km. Det tager ca. 2 timer - men regn med 3 timer (hvis dårligt vejr/regn mv). Det er ikke en rute med megen turisttrafik, da ruten er øst-vest. Ruten fra Klagenfurt til og med Spittal er motorvej, ca. 75 km. Resten af ruten fra Spittal til Lienz (de sidste 75 km) er landevej gennem dale og små byer. Der er et par tuneller på vejen. Husk at sætte lys på bilen - det er ikke automatisk på østrigsk registrerede biler!

Leje af biler
Der er mange muligheder. Gennem de fleste biludlejningsselskaber kan der reserveres direkte via internettet. Vær opmærksom på lufthavsgebyrer og selvrisiko, herunder selvrisikoforsikringer. Det er billigt at leje bil i Østrig - langt under halvdelen af hvad man betaler i Danmark. Er man et par stykker, er der slet ikke noget at betænke sig på. Der er meget hastighedskontrol - og det gælder overalt i Østrig.

I bil fra Danmark
Der er mange ruter, alt afhængig af, hvor man kommer fra. Når man kommer til Østrig er der to muligheder, enten at køre gennem Feldbertauern tunellen eller at køre over Grossglockner Hochalpenstrasse og bl.a køre gennem den lille smukke bjergby Heiligenblut. Absolut en fantastisk flot tur - især hvis vejret er godt - dog tager det noget længere end gennem tunellen.

Kørevejledning: Fra Spittal ad B100. Kør mod Lienz. Ved ankomst til udkanten af byen følg den store vej ind i byen og kør mod "Feldbertauern". Før man kører ud af Lienz igen, kør mod venstre mod Schloss Bruck. Fortsæt op af bakken (bjerget) og følg pilene til Gasthof Gribelehof. (Pris i 2002: ca. 40 EURO pr. overnatning i enkeltværelse). Dette gasthof er en anelse dyre end gennemsnitet, men helt nyreaustrareret, ligger helt støjfrit og med en fantastisk udsigt over bjergene og Lienz by. Det er et meget traditionelt sted med egen produktion af mælkeprodukter, egen leverpølse etc. etc. - rigtig god mad - og et særdeles flot morgenbord. Det er en meget god ide at kunne lidt tysk, hvis man vil bo her - til gengæld kan man få en god snak med værterne og med de lokale stamgæster.

Hvis man er mere til "leben und gesang", så skal man naturligvis finde logi nede i selve byen.

Gode kort
Eksempel: Ravenstein: Länder Atlas Österreich, 1:300.000 (fås bl. hos FDM).

Andre muligheder for ferieaktiviteter Lienz
Vandreture, klippeklatring, bjergbestigning, golf, rafting, shopping - masser af muligheder for kombination af familieferie + skydning.

Hvad koster det?

Det kan man ikke sige noget bestemt om, men her er nogle delpriser, - så kan du selv kombinere:

Kørsel i egen bil
2 x 1500 km = 3000 km af f.eks. 1,40 kr = 4200 kr. Hvis man er 4 personer: ca. 1000 kr. pr. person.
To overnatninger i Tyskland i enkeltværelse på mellemklasse Gasthof: Pr. person 700 kr.
Indskud for alle 4 skydninger 50 + 40 + 30 + 20 EURO = 140 EURO = ca. 1100 kr.
Tre overnatninger på mellemklasse Gasthof på enkeltværelse: 3 overnatninger af 30 Euro = 90 EURO = 700 kr.
Mad og forplejning i 6 dage (3 til transport + 3 på stedet): 1200 kr.
Diverse: 300 kr.
I alt pr. person: 5000 kr.
Ammunitionen: Den har jeg ikke regnet på - den skyder vi jo alligevel op på et eller andet tidspunkt, men regn med 800 stk./mand - så burde du have nok med.

Med fly
Til og fra Kastrup: 800 kr. Ved 4 personer: 200 kr./mand.
Over weekend/sports-/grupperejser mv.: skøn: 2700 (eller billigere) - men der skal bestilles i meget god tid!
Leje af bil i 3 dage: 1600 kr. Per person: 400 kr.
Benzin/diesel: 50 kr./person
Tre overnatninger på mellemklasse Gasthof på enkeltværelse: 3 overnatninger af 30 Euro = 90 EURO = 700 kr.
Mad og forplejning i 4 dage (2 til transport + 2 på stedet): 800 kr.
Diverse: 300 kr.
I alt pr. person: 5100 kr.

Ved flytransport: Hver person må efter reglerne kun medbringe maks. 5 kg ammunition. Hvis du har brug for mere (og det har du sikkert) er det en meget god ide forinden at kontakte lufthavnen og forklare hvorfor - og få OK for det.

Som det ses, er der ingen forskel på om man kører selv eller tager flyet. Nogle vil nok sige, at prisen på 1,40 kr. pr. kørt kilometer er for høj, men man narrer sig selv og andre, hvis man tror, at omkostningerne til kørsel kun er benzin/diesel. Jeg har også regnet med en overnatning både ned og hjem igen i Tyskland. På den måde ankommer man udhvilet, og det er også klart fremmende for køresikkerheden.

Hvis man alligevel er dernede på ferie: 4 skydninger: 1100 kr. - se det var et helt andet regnestykke!

Lidt om sprog
Østrigere, tyskere, italienere, hollændere og belgiere er i overtal. Det er en meget stor fordel at kunne lidt tysk. Man kan sagtens maile på engelsk med de fleste - men når det kommer til samtale, er det straks noget andet - så er der mange, som kun taler tysk. Hollændere og belgiere taler dog et OK engelsk og de af dem, som på 2. dagen fungerede som RO'ere, kørte efter ønske kommandoerne enten på tysk eller engelsk. Generelt skal man dog være indstillet på at tale lidt tysk - men alle er særdeles hjælpsomme, så det skulle ikke være noget problem. Når du kommer til et nyt sted og første gang siger goddag - start med at hilse med et "Grüss Gott" og fortsæt herefter på det tysk du kan og suppler herefter med engelsk efter behov. Mange forstår engelsk men vil gene svare på tysk, da de ikke er vant til at bruge engelsk i tale.
Gå til top/indholdsfortegnelse

Links

Steel Challenge i Østrig:

European Steel Challenge

Frants Petersens hjemmeside

Knud-Erik Poulsens hjemmeside
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates