DSF For skytter Stævneberetninger Level II Riffelmatch i det Norske fjeld
Level II Riffelmatch i det Norske fjeld
Skrevet af Kim Nielsen   
Mandag, 23. maj 2005 21:34
Dansk IPSC Riffelskytte helt til tops i Norge 1. maj – om ikke andet, så på fjeldet.

En virkelig spændende Level II Riffelmatch, med 240 skud på 6 baner og så på kun én dag. Jo, der bliver i høj grad gået til den når Midt Gudbrandsdalens Praktiske Skytter (MGPS), arrangerer deres traditionsrige 1. May Mountains Rifle Match. Alle elementer i praktisk riffelskydning var tilstede. Helt tætte mål i underskoven, virkelig lange mål over højmosen, pludselig opdukkende mål i mellem klippeformationer. Kort sagt: Der var noget for en hver smag.



Gudbrandsdalen
Vinstra ligger lige midt i den meget natursmukke Gudbrandsdal, 350 kilometer nord for Oslo. På toppen af det langstrakte fjeld, der danner den nordlige del Gudbrandsdalen, ligger skydebanen, hvor MGPS holder til. Banen ligger i 1300 meters højde. I den højde var det vinter endnu. Selv om solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var over 20 grader, var der frost i skyggen, der var is, der kunne bære i mosen, og sneen lå tykt i skoven. Turen fra Allerød tager cirka 12 timer og er lidt trættende på grund af de mange norske fartfæller og en gennemsnitshastighed på ca. 60 kilometer i timen. Selve skydebanen, hvor matchen foregik, ligger virkeligt godt. Helt til tops på selve fjeldet med masser af plads. Samtidigt ligger den i en højmose der gør at der en ”kant” hele vejen rundt. Kanten gør, at der kan skydes fra centrum af bane og 360 grader rundt. Man kører simpelt hen ind i midten og skyder stort set hele vejen rundt. Dette gjorde også, at man mageligt kunne gå rundt til de 6 baner.


Efter et særdeles solidt morgenbord på Vinstra Gæstgivergård (Nordmændenes morgenbord er væsentligt bedre end deres aftensbord) var jeg klar til at indtage min plads i matchen.

Første punkt var indskrivning og matchbriefing. 200 NOK må sige at være meget billigt for en match i den kvalitet.
Svein Erik Myhra, som var Match director, holdt matchbriefing på syngende norsk, hvilket jeg måtte acceptere, da jeg var eneste ”udlænding”.


Stage 1
Jeg kom på squad 1, hvor vi var 10 mand, og startede derfor på stage 1. Stage 1 var på 17 klassiske mål med afstande fra 2 til 30 meter i tæt norsk underskov.



Starten gik liggende, på liggeunderlag med riflen på en rygsæk i fodenden. Derefter, free order, free style. Stagen var omkring 100 meter lang og det er helt utroligt så godt, at 17 klassiske papskiver formår at gemme sig, efter man lige har haft 5 minutter til at gå og finde dem i.
Stagen blev vundet af Frank Sandås, på tiden 31,76 sekunder.



Det at løbe turen på den tid i klipper og underskov er i sig selv noget af en præstation. At Frank så samtidigt skød fuldt hus, lutter alfaer, er rigtigt flot. Jeg brugte selv 53,62 sekunder og havde mange alfaer og lidt charlier. Det gav en 15. plads.

Stage 2
Stage 2 var anbragt på en traditionel 200 meter bane med cirka 30 overdækkede standpladser.



Den del, der vendte ud mod skiverne, var beklædt med ”snehegn” på forsiden. I snehegnet var der lavet huller, som gjorde, at man var tvunget til at bruge forskellige skydestillinger til de forskellige skiveopstillinger. Fra én position var det muligt at se alle skiver på engang. Her var det til gengæld kun muligt at bruge stående skydestilling uden anlæg. Snedigt. Især når der på 225 meter stod 4 mini poppers, på 200 meter stod der 4 klassiske skiver, på 150 meter 2 plates og så videre ind til 15 meter.



I alt var der også her 17 mål. Imponerende nok så jeg mindst 3 skytter der snuppede det hele stående og med et godt resultat. Jeg valgte de sikre og liggende skydestillinger, så det blev til en 4. plads på stage 2

Stage 3
Stage 3 havde en cirka 75 meter langs charges linie. Parallelt hermed stod skiveopstillingen mellem 25 og 50 meter inde i terrænet. Starten foregik med tomt kammer på midten af charges linie, og de magasiner man skulle bruge enten i den ene eller anden enden af charges linie. Så var det bare om at gå i gang og give den gas.



Generelt var sikkerhedsvinklen 180 grader på alle baner, og den fulgte med hele vejen. Dette gjaldt også stage 3. Her var der dog alligevel et par stykker, der måtte sige farvel og tak, fordi de lod sig rive med. De blev prompte disqualified (DQ), fordi de løb frem langs linien med geværet pegende til den forkerte side. Ærgerligt, men sikkerheden skal være i top.

Klokken var efterhånden gået hen og blevet frokost, og appetitten fejler ikke noget, når man sådan har drønet rundt på fjeldet. I det meget flotte klubhus stod den på skipperlapskovs med brus. Her fik man en meget stor portion, rygende varm og noget flydende, serveret på en ualmindelig blød paptallerken. Man havde så cirka 10 sekunder til at finde et sted at gøre af det hele inden varmen fra maden have gjort det af med huden på hænderne. Bagefter forstod jeg, hvorfor at nordmændene beholdt deres handsker på, indtil de var færdige med at stå i kø.

Stage 4
Der var ikke tid til at sidde i varmen og blive middagssløv oven på labskovsen. Ud og i gang med stage 4, som var anbragt på skydebanens lerdueanlæg.



Her gjorde flittig brug af snehegn også, at de 8 mål, der stod på 5 til 50 meter, kun kunne skydes stående, eller skulle jeg skrive løbende, fordi denne stage var en virkelig ”speeder”.
Starten gik siddende med riflen på et bord og magasinerne liggende på en stol 5 meter væk. Hen og lade, og så var man på. Her var det Kristian Rommen, der var en klar vinder.



På 15,32 sekunder fik han ladet geværet, løbet i alt 25 meter og skudt 16 alfaer. Det er vist rimeligt godt gået. Jeg brugte 25,86 sekunder og med lutter alfaer, gav det en 11 plads. Jeg vælger at give det kilo labskovs og den halve cola, jeg havde indtaget, skylden for den manglende fart.


Stage 5
Stage 5 var lavet som en sti gennem terrænet med mål på begge sider. Man startede inde i en ældre svensk mandskabsvogn og drønede så ned af stien, mens man, populært sagt, skød til højre og venstre. Mange tog chancen og kortede løbeturen af ved at skyde gennem nogle unge birketræer der dækkede for den sidste skiveopstilling. Det havde jeg også gjort sidste år samme sted og havde haft held med det.




Den ammunition, jeg brugte sidste år, gik lige igennem uden at ændre retning. I år var forholdene åbenbart meget anderledes. Næsten alle, undtagen jeg, fik mis, fordi at projektilet havde ændret bane og ikke ramt skiven, eller fordi det var væltet i banen og lavet et hul der var større end den dobbelte kuglebrede. Selv med dette held rakte det kun til en 15. plads.

Jeg har ingen problemer med at ramme. Udstyret er helt i top og trimmet maksimalt. Jeg skal træne fart, fart og atter fart.


Stage 6
Med den erkendelse, at der skal virkelig fart på, gik jeg til stage 6. Det var så dagens eneste skydning, der forgik fra en boks. Så er det som bekendt en anden slags fart der skal til. Stagen bestod af 2 lerduer ophængt i hver sin pose, der skulle rammes, inden man måtte gå videre, free ordre, free style, til de 8 klassiske skiver. Hele opstillingen var på 12 til 15 meters afstand. Udgangsstilling: stående, med geværet ladt og kolben i hoften.

Her var der flere, der når de skød på lerduerne, kom i tanke om at på en typisk riffel, er omkring 8 centimeter mellem sigtelinie og løbets kernelinie. Når de holdt lige på duen, ramte de under den. Så kan de lære det, kan de!
Jeg syntes, jeg var rigtig god med træf på begge duer i første forsøg og 8 alfa og 8 charlie på pappet. Tiden sagde 10,90 sekunder. Ikke noget at prale af, men godt nok syntes jeg. Igen måtte jeg tage hatten af for en norsk skytte. Odd Strengenes skød fuldt hus på 7,52 sekunder. Sådan kan det gøres!



Det var så det
Det var så 1. May Mountains Rifle Match i Vinstra. En match, som MGPS, med Svein Erik Myhra i front, bestemt kunne være bekendt. En dag, der var hele rejsen værd, og en dag der, hvis den bliver gentaget til næste år, jeg vil se frem til.

Jeg fik en 11. plads ud af 26. En plads jeg er tilfreds med. De skytter jeg var oppe i mod, er de suverænt bedste i Norden. Jeg er også opmærksom på, at hverken Even Skaarer eller Kyre Lee ikke var med, så var det nok blevet en 13. plads.

Hvad bliver det næste
I november 2004 deltog jeg i Norsk Mesterskab. Her blev jeg nummer 16, så alt til trods sporer jeg en fremgang.
I juli skal jeg til Stavanger og skyde Norsk Mesterskab igen.
Så kan de vente sig, kan de, for så er der trænet fart.
Årets højdepunkt, for IPSC Riffelskytter, er selvfølgelig Nordisk Mesterskab i Elverum, Norge, til september i år.

Her håber jeg at finnerne bliver stærkt repræsenteret, så jeg sammen med dem, kan ryste nordmændene lidt. Det vil de have godt af.

Deres udsendte, højt mod nord

Kim Nielsen
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates