DSF For skytter Stævneberetninger EM i Steel
EM i Steel
Skrevet af Jens Faurschou   
Tirsdag, 28. juni 2005 22:03
Steel Challange juni Østrig 2005

Dag 1
Efter lang tids venten med spænding kom så endelig dagen, hvor jeg skulle til udlandet – bortset fra Sverige – og skyde mit første større stævne. Stævnet hed European Steel Challenge, eller EM i Steel, og skulle foregå i Lienz i det sydlige Østrig.

Ugen op til turen havde været hård med meget arbejde og knapt så meget søvn, så en tiltrængt ferie faldt på et perfekt tidspunkt.

Som aftalt med to gode skydebrødre (og læremestre) – Finn Johansen og Knud Erik Poulsen – mødtes vi i Københavns Lufthavn i Kastrup kl. 06.00 i terminal 3. Det var i god tid. Vi ville være sikre på, at der var masser af tid til at checke ind, hvis der skulle være behov for det, ikke mindst på grund af det pæne udvalg af våben og ammunition vi havde med. Vi havde alle 3 tilmeldt os samtlige våbenklasser, så behovet var stort. I hvert fald i forhold til de regler der gælder for Københavns Lufthavn.

Det gav desværre også en lidt bøvlet start på turen. Alle våben skulle fremvises i et meget lille intermistisk lokale mit i check-in området. Der var ikke plads uden for til at vente, for der stod alle de øvrige passagerer for at checke ind. Og vente, det kom vi til. En af gangen blev vi kaldt ind i det lille rum. Alle våben og dertil hørende våbenpas var selvfølgelig i orden, men det skulle vise sig, at selvom vi havde under halvdelen af den nødvendige ammunition med for at deltage i et europamesterskab, ja, så havde vi alligevel mere med end lufthavnen ville acceptere.


Check in – for meget amu med, øv
Der røg lige 400 skud til destruktion
Er man EM skytte, må man finde anden transport


Resultat: 400 stk. amu af den dyre til revolver sendt til destruktion! Havde Security brugt bare en lille smule mindre tid end de 2 timer til undersøgelse og venten samt diverse telefonopkald til andre, hvis telefoner var optaget, så kunne vi have fået nogen til at hente amu’en eller få den pakket tilbage i en af vore biler.

Puha! Endelig igennem check-ind. 2 timer!!


Nå men pyt. Om bord kom vi, og i luften kom vi også. Ned kommer man jo altid og det samme kom vi. Så hen og se om alle kufferter var kommet med (og vores våben) og….. Py ha, det var de.

Næste opgave var så at passere rød zone og meddele, at vi havde våben med i håb om, at vi ikke blev lagt i håndjern. Det tog mindre end 5 min. Tolderne var tydeligt ovenud tilfredse, da vi viste våbenpassene. Og så var det bare videre og finde vores udlejningsbil.

Nogle timer senere kom vi frem til vores hotel, hvor vi med stort velbehag nød 3 dejlige retter, et glas velskænket fadøl samt masser af vand. 35 graders varme kræver en del væske.

Resten af aftenen gik med at snakke om…. jo, om skydning


Dag 2
Dagens vigtigste opgave var at skaffe ammunition til vores revolvere. Vi havde jo mistet en del i københavns lufthavn.

Hovsa! Der var vist en våbenbutik!


Heldigvis er Peter Paul, som er primus motor for hele Steel Challenge arrangementet, en kendt person i området.

Peter Paul og hans søde kone


Også hos en af de 2 våbenhandlere der havde til huse i Lienz, hvor vi boede. Ved første besøg hos våbenhandleren var der ikke det store held. De ville ikke sælge os ammunition uden at papirerne var i orden. Vel ikke et helt urimeligt krav. Kom vi med et stykke papir fra Peter Paul, der sagde ok for os, ja så kunne vi handle.

Ud til banerne gik turen i en hast, hvor Peter Pauls kone skrev et dokument, som bekræftede vores deltagelse i EM. Her var det så lige, at Knud Erik blev headhuntet som RO’er. Her stod Knud Erik resten af dagen, hvor de, der skulle være RO’er ved de to næste dages konkurrences, afholdt deres skydninger. Finn og undertegnede kørte i fuld fart retur til våbenforretningen. Denne gang havde vi bedre held. Den flinke dame i forretningen var ikke ubetinget tryg ved situationen – men Finns og min helt uimodståelige, tillidsvækkende og overbevisende charme kunne denne flinke dame selvfølgelig ikke modstå.

Vi fik dog også tid til at være turister denne dag. Vi var – som alle de andre dage - tidligt oppe og kunne derfor nå ud og se nogle af de naturskønne områder, der findes i denne del af Østrig. Bl.a. det højeste bjerg i Østrig. En fantastisk natur.

Redaktøren på is


Dag 3.

Som kom endelig dagen, vi havde ventet på. Den første dag i EM i Steel Challenge. En helt speciel dag, med en helt speciel stemning. Man skulle da være noget af en kold s…, hvis man ikke lod sig påvirke af at stå på banen til et EM, RO’eren ved sin side, timeren på nedtælling, de næsten 40 graders varme og alle de andre ting som flyver gennem hovedet i det split sekund, inden der lyder et ’biiiip’.

Måske man kan få et par fif fra RO’eren


Hvordan gik det så? Det kunne sagtens have gået værre. Knud Erik og jeg var lidt anstrengt i vores skydning i starten af EM’et. Men det blev bedre. Vi havde alle tre tilmeldt os alle 4 skydninger. D.v.s. Standard Pistol, Open Pistol, Standard Revolver og Open Revolver.

Redaktøren iført uvant våben


Som debutant til et internationalt stævne er man naturligvis ikke helt sikker på, hvordan det hele skal gribes an, men jeg havde jo to erfarne skytter at trække på.

Knud Erik in action


Efter min første rundes katastrofale skydning, ødslede mine holdkammerater gavmildt med deres gode råd, på samme måde som de havde gjort det i tiden op til EM’et. Det var nu, jeg skulle omsætte deres råd til noget praktisk. En ny beslutning blev taget: At følge strategien! Skyd ikke over evne, men måske snarere lige under. Det virkede.

Finn med al mulig teknologi


Jeg skød selv med min egen standard pistol i klassen standard og open. Helt tilfreds var jeg ikke, specielt ikke med den første skydning. Men, men. Det er jo ok at fejle, bare man lærer af det. Konklusionen er under alle omstændigheder, at det er helt og fuldstændigt anderledes at stå til et EM med timeren ved øret i forhold til at stå og træne på træningspladsen. Præstationen vil, alt efter rutinen, være mærkbar dårligere end normalt.

Vi kom alle 3 i gang med konkurrencen, og resultaterne skulle vise sig ikke at være helt tossede.

Efter dagens skydninger var det så hjem på hotellet, bestille en god middag og diskutere strategien for næste dags skydning.

Strategien blev ikke ændret, men for mit eget vedkommende skulle jeg træffe en beslutning. Jeg havde jo været så letsindig at stille op til alle skydninger. Knud Erik og Finn var som altid utrolig hjælpsomme med både råd, vejledning og lån af revolvere. Mit valg faldt på Knud Eriks S&W 686 til Revolver Std., og Finns S&W 686 med Aimpoint sigte til klassen Open Revolver.

Hvad gør man så, når man kun skyder pistol til daglig, lige har købt en revolver-rig, der aldrig har været sat op eller prøvet, samtidig med man måbende kigger på de to revolvere, hvor den ene har et monstrum af et sigte oven på? Ville jeg overhovedet kunne finde den lille røde prik i kampens hede?

Der var kun en ting at gøre. Resten af aftenen foregik på hotelværelset med fuld udrustning og bare ben og så ellers træk og sigte. Træk og sigte. Træk og sigte….. Da den salte sved i kaskader løb ned over ansigtet og forhindrede mig i at se ud af øjnene, og vablerne blev større og større, ja så måtte det være nok. Om det var godt nok, skulle vise sig næste dag. Uha!

Dag 4
Som de andre dage startede vi med et godt morgenmåltid på hotellet, og så var det ellers af sted til skydebanerne.

Alle venter på resultatet


En del af præmiebordet


Hvordan resultaterne for de enkelte skydninger præcist er gået, ved vi ikke endnu. Vi venter på offentliggørelsen af den endelige resultatliste. Min lidt støvede hukommelse kan i hvert fald huske, at det lykkedes mig at slå den ene af mine læremestre i Open Revolver og den anden i Standard pistol og vist også Åben Pistol. Med andre ord har jeg slået den person, der blev nr. 2 ved EM i Steel Challenge, men desværre ikke i samme kategori, hvor han blev nr. 2!! Hvis der er nogen, der fornemmer, jeg hoverer en smule – så er det fuldstændigt korrekt.

Der er imidlertid ikke nogen diskussion om, at det Knud Erik Poulsen har præsteret ved dette EM er utroligt flot. Sølvmedalje ved et europamesterskab. Flot! Specielt når det er fabriksskytter, man er oppe imod. Hvor mange amatører ville kunne gøre sig gældende i formel 1 over for sådan en som Michael Schumacher?

En del piger var med til EM'et


Af den foreløbige Overall Resultatliste efter 189 skydninger (alle skydninger og klasser blandet sammen) ses det, at hurtigste tid var på 70 sekunder sammenlagt og dårligste på 313 sekunder. Os 3, der var dernede, havde alle tider under 133 sekunder. D.v.s. at vi Overall havde tider i den bedste 4. del af feltet. Udmærket synes vi selv. Ser vi på de enkelte klasser, kom vi højere op. Som nævnt før Knud Erik på en 2. plads, jeg selv med den bedste placering omkring en 14. plads og Finn et sted midt i mellem. De præcise placeringer vender vi tilbage med, når den officielle resultatliste foreligger.

Det blev en lang dag. Ca. 12 timer gik der med skydningerne og den efterfølgende præmieceremoni.

Til sidst i denne beretning vil jeg opfordre alle til at tage med til EM i Steel Challenge til næste år. Turen, naturen, vejret, stemningen, det sociale samvær og ikke mindst selve konkurrencen er en herlig oplevelse.

Knud Erik udveksler erfaringer


Budgettet bestemmer man i en vis udstrækning selv. Planlægges der i tide – f.eks. samkørsel, billige flybilletter, camping eller hotel – og oven i det entry-fee, ammunition osv., kan hele turen formentlig gøres for 5000 kr. og opefter, alt efter hvilken model man vælger. Måske endda billigere. Det kunne da også være sjovt at stille med hold DSF-1, DSF-2 eller flere.

Et flot resultat skal fejres med maner



En stor tak til Finn Johansen og Knud Erik Poulsen for al deres hjælp og fordi de fik mig til at tage med.

Jeg glæder mig til næste år.

Jens Faurschou

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates