DSF For skytter Stævneberetninger VM rapport 7 fra Ecuador
VM rapport 7 fra Ecuador
Skrevet af Tim Andersen   
Lørdag, 27. august 2005 12:23
Hej alle.

Ja, aftenen gik som planlagt, en sirlion er ikke sådan en lille fisefornem medaljon på 90 gram, nej, det er skam hele stegen! Og efter alle havde fået så hatten passede, med tilhørende øl, vin og kaffe, ja, så måtte vi til lommerne, 20USD pr. næse. Ak-ja...

Vi kunne så til gengæld sove længe, og derefter fik vi afviklet den næstsidste dags skydninger. Igen fine stages, både mekanisk, og designmæssigt. En 32 skuds stage kunne man efter 7 minutters walk through stadig ikke overskue. I dag har vejret været mere "normalt", sol og varme! Så meget at KB drømmer først om øl og så om at komme hjem til Herning...

Men KB kan jo godt når det gælder...






For øvrigt havde KB fået fat i en pose "blandede bolcher" på denne stage, puf-bang-BANG-pif-puf-puf-BANG lød det fra hans skyder, til alles store moro.

Mon han hørte os?


Alle har i dag klaret sig rimeligt lige med undtagelse af Mats, han kører rigtig godt og stabilt!

Barry Pollard, UK, briefer.


Der indgås nu på squaden væddemål om hvorvidt Mats ender i Shoot-Off, de bedste 16 i Verden!

Mats får gode råd af Jerry Miculek, men hører han efter??? ;-)


I morgen er det den sidste skydedag, vi glæder os alle!

Vores squad


Tro det eller lad være, i aften står den igen på oxe...

Mere i morgen,
Tim
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates