DSF For skytter Stævneberetninger 2 x guld i Berlin
2 x guld i Berlin
Skrevet af Jack Rømer   
Mandag, 05. september 2005 14:45

Den 2.-3. september var en lille flok danskere i Berlin for at skyde Summer Shoot Off. Det var Berlins IPSC-Klub IPSC4EVER som var arrangør og de havde forberedt en 9 stages match hvor man skød på tre baner. Det gjorde desværre at der var lidt ventetid, men ellers forløb det fint. Berlins skydebaner er meget dyre at leje så derfor var matchen blevet komprimeret, men til Spring Break match 2006 bliver det en Level III match.


1. Plads Production


Vi danskere gjorde det godt Ralf K. Jensen fra STI EUROTEAM vandt overlegent Standard klassen over bl.a. og Frants Pedersen (nr. 2), som havde valgt at skyde Standard i dagens anledning og TopGuns Jack Rømer vandt Production klassen.


Ralf og Frants - Præmieoverrækkelsen i Berlin er altid et stort gaveorgie :-)


Ralfs eneste konkurrent var Frants som normalt skyder Open og jernsigtemidler er noget andet end et rødpunktsigte…. Jeg selv (Jack) havde skarp konkurrence fra Jürgen Braun og Richard Bäther, men de måtte heldigvis nøjes med en anden og tredje plads. I skrivende stund kender vi ikke de endelige detaljer omkring resultaterne, men der var langt ned til nr. 2 i Standard klassen.


Frants in action på en af stævnets store baner


Banerne var typisk tysk opbygget med tætte mål, meget få PT´er og låst skydning, men det var alligevel sjovt at skyde. Ralf (mesteren) og jeg (assistenten) havde dagen forinden undervist et hold tyskere som var lidt grønne i det, men nogle af dem klarede sig forbavsende godt til matchen under kyndig vejledning fra mesteren.


Ralf var skarp når det gjaldt


Efter matchen var der Shoot Off i de forskellige klasser. De 8 bedste mødtes i en sudden dead runde med kun en chance for at gå videre i Shoot Offen. Ralf skulle mødes med en af sine elever Knut og alle var enige om at Ralf ville vinde, men sådan skulle det ikke gå! Shoot Offen bestod i at de to konkurrenter stod 10 m bag skydelinien ved en tværstolpe, og ved skydelinien lå pistolerne på et bord ladt og sikret. Ved signal løb man frem og tog pistolen for at skyde 5 poppere som stod på 12 m´s afstand. Ralf var klar, men da signalet lød lavede Ralf et kickback med foden og ramte tværstolpen som markerede startpositionen. Det resulterede i at Ralf faldt Knut løb videre for at vælte målene og selvom Ralf var hurtig på benene igen og skød hurtigt og sikkert så resulterede det i at Knut vandt. Det gav stor jubel og i anden runde vandt Knut igen, men i finalen tabte han mod Shoot Off vinderen i Standard Frants Pedersen.


Her falder Ralf og hvis du klikker på billedet så kan du se slideshow fra matchen




Robert Koch vs Jack


Jeg selv kom i semifinalen og tabte desværre til Shoot Off vinderen i Production Robert Koch - men sjovt var det!!! Når vi er i Berlin så kræver det et besøg (eller 2) på Asado den bedste steakrestaurant jeg nogensinde har prøvet. Her får man det bedste kød fra Argentina og jeg tror at nedenstående billede kan vække en del misundelse fra andre IPSC-skytter som har besøgt Asado.


Ralf får sig en 400 grams bøf fra Argentina – ja uden mad og drikke dur helten ikke!



Se mange flere billeder på Team Uckfup website. Vi ses til Sweden Cup den 25. september.
DVC
JR

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates