DSF
Det første Kombiriffelstævne med den nye udregning afholdt
Skrevet af Tim Andersen   
Mandag, 22. november 2010 15:28

Det første 200M Kombiriffelstævne med den nye udregning afholdt på Kalvebod.

Vi fik besøg af 47 skytter, og stævnet var fuldt booked! Vi fortsætter derfor med en 200M Kombiriffel Cup, samme søndage som SAS Tjenestepistol Cup'en. Resultater her.

Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi så en del nye skytter! En tak til vores sponsorer Våbensmeden samt Centerarms.


Præmier:

Vinder af en CED professional Rangebag, sponseret af Centerarms, blev Jesper Helmersen, Skl. Krudtuglen.

Gavekort til vaabensmeden.dk sendes til 1, 2 og 3die plads i hver række + i SAO til 4 plads. Tillykke til vinderne.

En reportage findes hos Jack Rømer

 
Danmark fordobler sine IPSC Presidens Medals i 2010!
Skrevet af Tim Andersen   
Mandag, 15. november 2010 16:48

Efter årets sidste Quickborn match er vi nu oppe på 14 Pres. Medals, en alvorlig fremgang fra sidste års 7. Ralf K, Jack Rømer samt Frants Pedersen stod for de sidst indhøstede, se Jack's reportage

Resultatlisten findes på IPSC.de


 
NROI's formand samt et bestyrelsesmedlem går af
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 11. november 2010 17:24

Det er med beklagelse, at jeg har modtaget besked fra Steen Nitschke og Peter Munk, at de, af personlige årsager, begge ønsker at fratræde deres poster i NROI.


Jeg skal takke dem begge for deres store arbejde med at få NROI op på det niveau der i dag er nået. Vi har nok nogen af skyttesamfundets bedste kurser, og Danske skytter er velanskrevne verden over. Danske IROA og NROI dommere er tillige efterspurgte til nationale- og internationale stævner.


Dette betyder også, at det arbejde jeg har lavet sammen med Steen begyndende med dannelsen af DSF i begyndelsen af 1990'erne stopper. Det har været et noget "bumpy ride" på flere måder, men vi mener at have opfyldt vores målsætning fra den gang: at opnå bedre forhold for skytter, der ønsker at skyde skydninger, der ikke skydes under Dansk Skytte Union og De Danske Skytteforeninger og således bringe det danske skyttesamfund mere i overensstemmelse med landene omkring os, herunder Norden og EU. Jeg skal ikke trætte nye skytter med historie, men bare tanken om at nogen ville skyde Kombi- eller Tjenestepistol med 9mm fik mange etablerede indenfor skyttesamfundet til at finde sølvkugler og vievand frem...


NROI fortsætter med Per Bressendorff som konstitueret formand, indtil DSF/NROI Årsmøderne til februar.

Mere på www.nroi.dk

/Tim

 
Resultater, DM tjenestepistol 2010
Skrevet af Tim Andersen   
Onsdag, 03. november 2010 21:17

Weekendens Tjenestepistol-DM blev en stor succes! Godt 220 skydninger fordelt på 4 dage i 2 regioner fandt vores 5 Danmarksmestre på bedste vis. Tillykke til dem!

  • Henrik F. Nielsen - Standard
  • Henrik F. Nielsen - Production
  • Henrik F. Nielsen - Revolver
  • Henrik F. Nielsen - Fripistol
  • Søren Christensen - frirevolver


Tak til de afholdende foreninger for et flot stykke arbejde!

Se også Jack Rømer's rapport på www.jackromer.com

Attachments:
Download this file (tjenestepistol_dm2010.pdf)tjenestepistol_dm2010.pdf[Resultater fra DM tjenestepistol 2010]70 Kb
 
Nyheder om SweDen Cup
Skrevet af Mads Peter Bach   
Lørdag, 30. oktober 2010 21:42

Efter 6 års udvikling af SweDen Cup er det på tide at tage det næste skridt. Derfor er nu nedsat en bestyrelse for cup'en, og der er startet et forum, hvor I kan komme med forslag, og give jeres mening til kende.

 
Endelige resultater fra MiniMatch 4 på Kalvebod
Skrevet af Michael Løye   
Mandag, 25. oktober 2010 04:16

Her følger endelige resultater fra MiniMatch 4 på Kalvebod, opdateret 25/10.

 
<< Første < Forrige 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 Næste > Sidste >>

Side 85 ud af 106
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2018 RocketTheme Joomla Templates