DSF Nyheder Generelt NROI's formand samt et bestyrelsesmedlem går af
NROI's formand samt et bestyrelsesmedlem går af
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 11. november 2010 18:24

Det er med beklagelse, at jeg har modtaget besked fra Steen Nitschke og Peter Munk, at de, af personlige årsager, begge ønsker at fratræde deres poster i NROI.


Jeg skal takke dem begge for deres store arbejde med at få NROI op på det niveau der i dag er nået. Vi har nok nogen af skyttesamfundets bedste kurser, og Danske skytter er velanskrevne verden over. Danske IROA og NROI dommere er tillige efterspurgte til nationale- og internationale stævner.


Dette betyder også, at det arbejde jeg har lavet sammen med Steen begyndende med dannelsen af DSF i begyndelsen af 1990'erne stopper. Det har været et noget "bumpy ride" på flere måder, men vi mener at have opfyldt vores målsætning fra den gang: at opnå bedre forhold for skytter, der ønsker at skyde skydninger, der ikke skydes under Dansk Skytte Union og De Danske Skytteforeninger og således bringe det danske skyttesamfund mere i overensstemmelse med landene omkring os, herunder Norden og EU. Jeg skal ikke trætte nye skytter med historie, men bare tanken om at nogen ville skyde Kombi- eller Tjenestepistol med 9mm fik mange etablerede indenfor skyttesamfundet til at finde sølvkugler og vievand frem...


NROI fortsætter med Per Bressendorff som konstitueret formand, indtil DSF/NROI Årsmøderne til februar.

Mere på www.nroi.dk

/Tim

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates