DSF Nyheder Generelt Licenskursus oktober 2005
Licenskursus oktober 2005
Skrevet af Jens Faurschou   
Mandag, 03. oktober 2005 20:44
6 håbefulde kursister var mødt op på en kold, fugtig og til tider også våd lørdag i håb om at gennemføre sikkerheds- og licenskursuset.

Morgenbriefing


Formanden for NROI orienterede kursisterne om DSFs opbygning, våben og udstyr og en masse andet.

Herefter gik turen så ud på baneanlægget, hvor alt praktisk skulle gennemtrænes. To af vore bedste skytter og erfarne instruktører forestod træningen, nemlig Jack Rømer og Lars Hagemann. Som hjælpetrænere havde de Peter Munk ’kokken’ Andersen og Jeres ydmyge redaktør, Jens Faurschou.

Lars forklarer



Jack fortæller om skyde- og sigteteknik


Lørdagen startede helt fra bunden. Først skydninger med udgangspunkt 45 grader, sigte og skyde. Ingen træk. Efter alle havde styr på det, ja så steg sværhedsgraden stille og roligt. Først enkle mål. Senere over og under forhindringer, skydning om barrikade og meget mere.

Hvordan takler man så den barrikade?


Are you ready


Godt med tøj skulle der til på denne kolde lørdag


Søndagen viste sig heldigvis fra en hel anden side – sol og dejlig varmt. Så det var ikke kun den snarlige eksamen, der gav sved på panden.

Ramte jeg?


Ja du gjorde, men de skal da alle være alfaer


Jens holder et vågent øje – er fingeren ude af aftrækkeren?


Ikke alle følte den store spænding, men snuppede lige en lille en på øjet


Til dette kursus var mødt flere arter af interesserede. På billedet herunder ses et højtstående eksemplar af racen ilder. Titlen på ilderen ses på skiltet lige oppe over dets hoved. Verdens mindste Range Master.

Kursets højest rangerede


Også Jacks tro væbner var med trods en skadet pote


De kommende IPSC skytter benyttede sig af enhver chance der bød sig for at suge til sig af godbidder og guldkorn. Først lytte og så forsøge at omsætte den nye viden til praksis.

Jack fortæller – kursisterne suger til sig


Lørdagens regn blev til sol om søndagen


Ud over gennemgang af de utrolig vigtige regler og sikkerhedsmæssige forhold blev der også tid til tips og gode råd omkring udstyr.

Jack forklarer om timeren


Den sidste samling inden licensprøven


Der blev øvet og øvet……


…..og øvet inden prøven


Hvordan gik det så?
Peter og Jens havde kreeret 4 varierende stages, som ville føre kursisterne gennem de forskellige momenter, der skal til. Over og under forhindring, skydning om barrikade. Skydning med weekhand og stronghand, magasinskift og meget mere. For at presse kursisterne og tvinge dem til at være 100% opmærksomme på sikkerhedsvinkler, var sikkerhedsmarkeringerne MEGET snævre.

Alle kursisterne kom igennem de krævende baner, men det gjorde alle andre ikke! Redaktøren må med skam tilstå, at han ikke kunne overholde sikkerhedsvinklerne. Det gik galt på den første stage. En ikke hel rask men øm lårmuskel fik mig til at passere en buk på en alternativ måde, og det var bestemt ikke nogen succes. Snævre vinkler eller ej – sikkerhedsvinklerne skal overholdes. Også selvom fingeren er uden for aftrækkerbøjlen. Havde det været en spændende match i Tyskland eller andet steds, havde der kun været en ting at gøre efter den fadæse: Pakke kufferten og rejse hjem. Nul mere skydning ved den match. Øv!

Tillykke til de nye IPSC skytter. Vi håber at se Jer til en masse stævner i ind- og udland. Husk at spørge løs, hvis der er noget, I er i tvivl om. Følg med i Stævnekalenderen (se hovedmenuen), snak med os andre skytter og meld Jer til.

Vi ses på banen
Jens Faurschou

Resultater fra licensmatch okt 2005
Overall
Stages


 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates