DSF Nyheder IPSC Nye NROI og IROA dommere
Nye NROI og IROA dommere
Skrevet af Per Bressendorff   
Mandag, 23. april 2012 19:02

Uden banedommere er det ikke muligt at afholde stævner. Under DSF og især under IPSC disciplinen kræver det at være dommer en temmelig omfattende uddannelse. For at administrere danske dommere har vi organisationen NROI (National Range Officers' Institution) www.nroi.dk. Vi har netop i den forløbne weekend (den 21-22/4) afholdt kursus for nye banedommere (RO'ere - Range Officers) og har nu 15 RO'ere, der skal gennem en prøve periode før de kan kalde sig fuldgyldige RO'ere.

RO'ere der er interesserede i at gøre karriere i udlandet kan søge om at blive International dommer og blive medlem af IROA, som er den international dommerorganisation (International Range Officers' Association). Det er særdeles krævende, og indtil i dag havde vi kun 7 af disse i Danmark. Men i dag har vi glæden at kunne ønske tillykke til Michael Løye og Ulrik Saxhøj, som efter en prøveperiode i IROA som IROA Provisional, er udnævnt til fuldgyldige IROA dommere. Så nu er vi oppe på 9, hvilket er meget flot for et lille land som Danmark.

 

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates