DSF Nyheder Nyhedsbreve Formandens Jule-Nyhedsbrev, 2005
Formandens Jule-Nyhedsbrev, 2005
Skrevet af Tim Andersen   
Fredag, 23. december 2005 12:59
Idrætsligt har også denne sæsonen været præget af flotte resultater, herunder har Danmark vundet 3 IPSC Presidents Medals. Vi har haft sportsskytter til at repræsentere Danmark fra Finland til Ecuador, og skal et enkelt resultat nævnes bliver det Mats’ 18. plads ved VM i Standard Div.



Sponsorerne der har støttet os i det forgangne år skal have en stor tak! Det gælder ikke mindst Kristian Eriksen’s TopGuns, der sponserer en Glock 34 både i år og næste år i Tjenestepistol, samt Per Henrik Jensens CenterArms, der altid stiller op med flotte præmier til vores stævner!

De Nordiske IPSC-regioner, minus Finland, var til det halvårlige møde de Nordiske lande imellem. Mødet var særdeles positivt, med matchkoordinering, fælles website m.v. på dagsordenen. Referat kommer snart på webbet.

Internationalt har året været produktivt. Presidents Council mødet i Nürnberg dannede grundlaget for Assemblyen i Ecuador. Her blev de nye regelsæt (Handgun, Rifle & Shotgun) vedtaget, forhåbentlig for en 3 års periode uden rettelser eller tilføjelser

Nordiske Mesterskaber IPSC afholdes for Revolver- og Standard Divisions vedkommende på Hanebjerg sidst i juli. Og sandelig om vi ikke også skal være vært ved årets Nordic Championships på IPSC Riffel i Borris til maj.

Justitsministeriet har nu inddraget ministeriets Skydeinspektør Erik Jensen i sagsbehandlingen om vores aktiviteter, herunder skydning på stål. Vi er rimelig fortrøstningsfulde og satser på at vi når en aftale primo 2006. Går alt som forventet byder Danmark i Grækenland på 2006 Assemblyen på World Shoot Rifle i Borris 2007!

Kalenderen viser allerede nu en lang række stævnedatoer. Især Sverige er aktive næste år. Hold jer ikke tilbage!

IPSC Sikkerheds- og Licenskurser får stadig mange tilmeldinger. Første skemalagte er 8.-9. april på Hanebjerg, men er der en gruppe der ikke kan vente, laver vi gerne et kursus ”udenfor nummer”. Herunder vil jeg gerne opfordre riffelskytter til at holde sig til, hvis de kunne tænke sig at komme med til næste år’s Nordic Championships!

Er der foreninger rundt omkring i landet der kunne tænke sig at vide mere om DSF og vores skydninger er de velkomne til at kontakte os. Så kigger vi forbi en aften, viser lidt DVD og fortæller lidt om os selv. Som ejendomsmæglerne siger før de flår en: Det koster kun en kop kaffe… ;-)

Årets ”Julebrev” erstattes af en Årsmødeindkaldelse primo januar 2006. Og ved samme lejlighed går vi over til PBS betaling af de årlige Foreningsmedlemskaber samt Licensgebyrer. Mere om dette til januar.

Og så ønsker vi fra Bestyrelsen alle vores medlemsforeninger og licenshavere




En rigtig Glædelig Jul & et Godt Nytår!

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates