DSF Nyheder Nyhedsbreve Formandens e-Nyhedsbrev, jan-feb. 2008
Formandens e-Nyhedsbrev, jan-feb. 2008
Skrevet af Tim Andersen   
Fredag, 25. januar 2008 23:28
Året tegner godt for os. Mange nye aktiviteter og tiltag planlægges i øjeblikket, bl., a.:

Workshop i forbindelse med fundraising, afholdes i samarbejde med Unionen. Vi SKAL til at blive bedre til at finde de penge der ligger rundt omkring og bare venter på at blive samlet op!

DSF Pistolterræn lanceres med piber og trommer i år! En ny og spændende skydning for alle, og lanceringen følges op af 2 stk. Glock Præmievåben fra Topguns, i Aalborg!


200M Kombiriffel får sit første DM på Hanebjerg til sommer i forbindelse med Sommerstævnet.

Vi er vært ved Nordiske Mesterskaber i både IPSC Open og Production.


SweDen cup er planlagt for 2008. Der er justeret lidt på reglerne, de bedste 5 af 7 gælder nu igen (lidt mod vores ønske), indskuddet er sat lidt op til kr. 120, og der er et præmievåben ved lodtrækning, - hver skydning giver et lod. Se mere på http://www.swedencup.info


Ved DSF’s årsmøde d. 24. februar håber vi at præsentere de nye regler for DSF baneskydninger. Vi har fået lidt input fra forskellige, og vi skal nok få nogle gode og klare regler op at stå.

Husk også NROI årsmøde tidligere samme dag og sted.

Kort herefter indkaldes til et ”arbejdsmøde” på Kalvebod, hvor vi skal planlægge afholdelsen af årets Rooster/Nordic, de to SweDen cups samt lanceringen af DSF Pistolterræn.

World Shoot XV på Bali får besøg af omkring 7 skytter herhjemmefra, der er stadig en lille uge til at tilmelde sig!



Fik en idé, hvad med en landskamp mellem Dansk og Svensk politi? 4 skytter i Production ved årets Nordiske Mesterskaber fra hvert land, og næste år tilsvarende ved Cops Cop i Göteborg? Den svenske RD Christer Back, som for øvrigt er i Göteborg Polisen, var meget positivt indstillet overfor idéen. Sig til hvis det er noget vi skal have op at stå.

Internationalt har jeg den glæde at berette, at Steen er inviteret til at være med i IPSC Seminar Services Committee, ledet af Dann Kemp, RD for RSA. Vi glæder os til at se resultaterne herfra. Undertegnede er blevet bedt om at deltage i IPSC Safety Orientation Committee under ledelse af Des Lilley, tidligere RD for Australien. Møderne starter til marts i Nürnberg sammen med IWA messen.

Mvh
Tim
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates