DSF Nyheder Nyhedsbreve E-nyhedsbrev, dec. 2008
E-nyhedsbrev, dec. 2008
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 25. december 2008 21:13

 

Nok det bedste år for os hvis vi ser på antallet af nye licensskytter, kvaliteten af Rooster, aktivitetstigningen i Aalborg, Bowling Pins på Kalvebod, internationalt Level I IROA Seminar samt interessen for 200M Kombiriffel og Tjenestepistol. Et stort ”Velkommen!” til alle vore nye licensskytter og medlemsforeninger!




10 IPSC Presidents Medals blev det til i år, en nedgang på to i forhold til 2007. Vi må helt og aldeles skyde skylden på Mats Bäckström, der nu forsyner svenskerne med disse… ☺


IPSC VM på Bali bar en oplevelse ud over det sædvanlige! Over 1.000 skytter samlet fra hele verden til en meget flot og velorganiseret match! Stærkt vanedannende… ☺


Tjeneste DM afholdt samtidig to steder, heraf det ene i vores nyeste medlemsforening, Brønderslev Skf., med real time online resultatformidling var en succes. Måske er 200 M Kombiriffel på næste gang..


Der arbejdes stadig med en forfining af bane-regelsættene. Sidste nyt er at ISSF er gået over til 1.000 gram aftræksvægt på centerfire, det vil nok afspejles i vores regelsæt. Vi arbejder også på at indføre mærkeskydninger på banedisciplinerne, mere følger. Endelig påtænkes det at ændre formlen på resultaterne i 200M Kombiriffel, for at til tilgodese præcision mere.

På IT fronten har vi rigtig mange nye tiltag på vej. Et møde afholdes i København ultimo januar hvor vi målrettet vil koordinere de forskellige tiltag på IT fronten. Vi snakker resultatsoft-ware, realtime resultater på webbet, kalendere og meget mere.

JM, ja, hvad kan vi sige? Vi tror og håber sagen lukkes stille og roligt i det nye år.

På det lokale plan er der desværre en del alvorlige problemer med lederen af DDS Nordsjælland i forhold til deres pistolskytter. Disse har nu omsider fået et talerør efter års forsøg på at få ting på amtsforeningens website. Kig på www.ddsnsjpistol.dk for lokale news.

Vores årsmøde påtænkes afholdt d. 22. februar 2009, sandsynligvis på Løsning-Hedensted kanten.

Www.TopGuns.dk
og www.Gunparts.dk er stadig på banen med sponsering af hhv. Præmievåben og høreværn til de skytter der deltager i Tjenestepistol samt er i en forening medlem af DSF eller har licens. Og www.Centerarms.dk melder sig igen på banen med sponsering næste år. Også www.s-p-t.dk sponserer os, og har tillige specielt tilbud på specialtilpassede høreværn til vores skytter. En stor tak skal rettes til alle vores støtter og sponsorer. Husk det er der man gør en god handel som DSF skytte!

Og så ønsker vi fra Bestyrelsen alle vores medlemsforeninger og licenshavere

En rigtig Glædelig Jul & et Godt Nytår!

 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates