DSF Nyheder Nyhedsbreve E-nyhedsbrev november-december 2003
E-nyhedsbrev november-december 2003
Skrevet af Tim Andersen   
Mandag, 01. december 2003 12:21
Formandens e-Nyhedsbrev, Nov-Dec 2003


Steen og jeg har haft møde med justitsministeriets Skydeinspektør Erik Jensen. Her gennemgik vi de ting vi indenfor DSF gerne vil skyde. Som et vigtigt resultat af mødet var der enighed om, at alle baner godkendt til terrænmæssig skydning også kan anvendes til vore discipliner, selvfølgelig under forudsætning af at Instruks for Banens Brug overholdes. Som det første praktiske resultat heraf er Kalvebod igen åben for vores aktiviteter på de i forvejen godkendte baner.

Stævneudvalget har besluttet, at de der måtte være interesserede i at deltage i IPSC EM på pistol næste år skal betale indskud (Entry Fee), kr. 1.800, til vores kasserer på giro 5546079 inden udgangen af januar. Skulle der være lige så mange/færre tilmeldte end vi får slots løser sagen sig selv. Kommer der flere vil Stævneudvalget stå for udvælgelsen, og de resterende vil få tilbud om at stå på ”reservelisten”, alternativt få sit indskud retur. Vi er for nuværende sikret 7 slots, men jeg har forsøgt at tigge mig til 4 mere. Et realistisk gæt er nok i omegnen af 10. Steen, Gert og Lars vil gerne derned som RO’er, - lad os se hvor mange pladser vi får her.

De nordiske regioner vil forsøge at styrke de Nordiske Mesterskaber indenfor IPSC. Dette blev besluttet på mødet i Moss i oktober mellem Norge , Finland og Danmark. Sverige er desværre lidt underdrejet i øjeblikket, men vi håber at få dem med på idéen.

Jyllandsafdelingen afholder sit årlige møde i Holing Centret, Herning, søndag d. 25. januar. Mød talstærkt op og få indflydelse på femtiden! Fremtidsperspektiverne for vores skydninger har aldrig været bedre! Kaffe og blødt brød serveres, tilmelding af hensyn hertil til Henrik F Nielsen, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller 28472398.

Jyllandsafdelingen indbyder til Åbent Hus i Borris d. 21. marts kl. 10.00. Her vil alle interesserede kunne få et indblik i vores skydninger, og Jyllandsafdelingen er vært ved et lettere traktement bagefter. Kender I nogen der burde komme med og se lidt om hvad det drejer sig om skal I endelig invitere! Eneste krav er høreværn og briller. Nærmere kommer senere.

Og så afholder samme afdeling 4 Level II IPSC matcher i løbet af 2004 i Borris. Mere senere.

Kalenderen er i øjeblikket opdateret så langt det går. Masser af tilbud til alle, det bliver ikke kedeligt næste år!!

Der er som tidligere nævnt udsendt brev til alle vores medlemsforeninger. Vi mangler stadig end del besvarelser, vil I ikke nok se at få dem sendt af sted???

Vi ses til Julefrokosten :-)

Tim
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates