DSF Nyheder Nyhedsbreve E-nyhedsbrev juli 2004
E-nyhedsbrev juli 2004
Skrevet af Tim Andersen   
Tirsdag, 06. Juli 2004 12:16
Formandens E-Nyhedsbrev, juli 2004

13 lande! Så mange deltager i årets Rooster, fra de Nordiske over Europa til Israel, USA. og Sri Lanka! Man kan stadig nå at tilmelde sig! Det bliver alle tiders, kan jeg allerede nu love!

Kim Nielsen bliver Danmarks repræsentant til Nordic Championships i IPSC Rifle i Oulu, Finland 10. – 11. juli.

Husk også Værløse Open på Hanebjerg d. 7. – 8. august Unionsskydninger samt Kombipistol. Og som noget nyt er der også holdskydninger i år. Og så afsluttes søndagen med en dejlig frokost som Værløse & SIF er vært for! Denne er åben for alle, der har deltaget i et eller flere af de tre stævner, venligst send en mail om du deltager til frokosten til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Værløse Åben


Djurslands Pistol afholder endnu et Tjenestepistolstævne samme weekend som ovenstående.

Indbydelse Tjeneste


SAS Skytteklub overvejer at afholde et Tjenestepistolstævne på Kalvebod, så Københavnerne får en enkelt mulighed for at træne før DM. Mere her på webbet.

Og så kommer den 5. SweDen Cup af 7, denne gang i Nybro d. 12. september. Og derefter er det Sjællandsafdelingens tur på Hanebjerg d. 26. september, hvor den er slået sammen med årets IPSC SM! The Grande Finale er i Malmø d. 10. oktober med kæmpe præmiebord!

SweDen Cup V


IPSC SM i Tullinge ved Stockholm denne weekend havde besøg af Steen, Peter Andersen og undertegnede som RO’er, samt Peter Schieck, Lars Hagemann og Mats Bäckström som skytter. En dejlig match med rigtig gode stages, godt vejr (på trods af prognoserne) samt hyggelig grillaften om lørdagen. Jeg håber rigtig mange vil tage med til den næste Level III i Sverige, Göteborg d. 3. oktober.



Jyllandsafdelingen afholdt IPSC Sikkerheds- og Licenskursus d. 11. – 12. juni, mere om dette andetsteds på webbet.

På DM i Bowling Pins på Hanebjerg havde vi godt 300 skydninger, en fremgang på 50% fra sidste gang! Og nu har vi borde der kan genanvendes nogle gange hvilket gør det nemmere at afholde BP stævne næste gang.

Kalvebod rykker nærmere! Efter hårdt arbejde fra mange, ikke mindst Steen og Knud Erik Poulsen, er miljøgodkendelsen nu i hus! Så mangler vi kun at få de sidste detaljer vedr. banegodkendelsen på plads. Det lover godt for DSF- skydemulighederne i det Storkøbenhavnske!

Der har været møde i Kontaktudvalget mellem Justitsministeriet, politiet og skytteforeningerne. Her blev en del sager af fælles interesse drøftet. Som de to væsentligste ting ser det ud til at vi ikke længere skal via ministeriet for at få grovvåben (eller 3 CO2’ere…), men det ordnes via politiet. Dette vil nok betyde en væsentlig kortere arbejdsgang. Unionen har foreslået at vi får bedre mulighed for at vælge netop de pistoler en skytte har brug for, så hele ordningen bliver mere sportsligt relevant, vi får se om det ministeriet er med på idéen. Og så kommer det til at blive OK at udlåne sin pistol til en anden skytte på skydebanen.

Med venlig hilsen

Tim
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates