DSF Nyheder Nyhedsbreve DSF E-Julenyhedsbrev 2004
DSF E-Julenyhedsbrev 2004
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 23. december 2004 11:16
Formandens E-Julenyhedsbrev, december 2004

WORLD SHOOT IPSC RIFLE 2006 I DANMARK! Dette blev enstemmigt vedtaget på årets IPSC Assembly på Bali. En match med over 300 skytter, 25 stages, 400 skud over 10 dage, afholdt i Borris! Der skydes i alle divisioner: Semi-auto Open, Semi-auto Standard, Manual Action Open og Manual Action Standard. Sidstnævnte er en division ”skræddersyet” til danske terræn- og bane riffelskytter! Afstande op til 300 meter, ikke to baner er ens, - det bliver en stor udfordring at finde Verdens bedste riffelskytter! Herning bliver stedet for HQ Hotel og øvrig indkvartering (udover hvad vi kan tilbyde i lejren), og vi har allerede fået forhandlet fine vilkår igennem med byens turistråd, herunder rimelige hotelpriser.

GAISF, General Association of International Sports Federations, behandler til marts en optagelsesansøgning fra IPSC. Imødekommes den er IPSC internationalt ligestillet med ISSF (tidl. UIT).

GENERAL ASSOCIATION OF INTERNATIONAL SPORTS FEDERATIONS


IPSC Pistol EM i 2007 havde to interesserede arrangører, Finland og Slovakiet. Sidstnævnte vandt med stemmerne 11-7. De har lovet at der bygges nye hoteller…;-)

Regelfortolkningerwww.ipsc.org blev også vedtaget. Disse opdateres efter behov og i overensstemmelse med Assemblyens ønsker. Til næste år vil vi i IPSC Rules Committee komme med ret få forslag til regelændringer. Og IPSC Production Div. Committee vil også komme med forslag til en justering af divisionen. Vedtages disse ting vil vi i Kommiteerne tilstræbe at kun fremsætte forslag hvert 3. år, altså til Handgun World Shoots. Dette vil give en længe ventet ro og stabilitet på regelsiden.

IPSC RULES


Ecuador WS XIV er ved at være klar til næste års IPSC Pistol VM. Danmark har fået 7 slots (ekskl. Formanden og evt. danske RO’er), og for at Formanden og Stævneudvalget ikke skal få et knivsæt i julegave (isat bagfra…) beder vi evt. interesserede om at indbetale Entry Fee kr. 2.200 til Lars Thilqvist senest d. 31. januar! Skulle der være mere end 7 interesserede vil Stævneudvalget træffe afgørelse om hvem der kommer af sted. (Husk dog på, at Formanden normalt er god for at tilrane os et par ekstra slots hvis det kniber…).

ECUADOR WORLD SHOOT XIV


Justitsministeriet er nu endelig klar til et møde med Unionen og os. Fredag d. 7. januar skal vi have en snak for at få tingene endelig på plads, så nu nærmer tiden sig for en reel ligestilling inden for dansk skydeidræt.

DSF Årsmøde 2005 afholdes som vanligt i FKS-hallerne i Odense sidste søndag i februar, d. 27. Vi er ved at udarbejde forslag til nye vedtægter, derfor kommer indkaldelsen først ud i januar sammen med forslaget.

Girokort for 2005 vedlægger Lars. Er der mere end ét kontingent på det, skyldes det nok at sidste år hænger. Medlemskort/licenskort udsendes så medio marts.

Og så ønsker vi fra Bestyrelsen alle vores medlemmer og vores medlemsforeninger

En rigtig GlædeligJul & et Godt Nytår!
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates