DSF Nyheder Nyhedsbreve E-nyhedsbrev april 2005
E-nyhedsbrev april 2005
Skrevet af Tim Andersen   
Mandag, 04. april 2005 11:00
Formandens E-Nyhedsbrev, april 2005

Årets første IPSC Sikkerheds- og Licenskursus afholdes i weekenden den 9.-10. april. Over 20 deltagere fra hele landet, flot! Samme søndag er det årets 1. SweDen Cup i Nybro, Sverige.



Sjællandsafdelingen afholder ekstraordinært Årsmøde på Hanebjerg lørdag d. 16. april kl. 14, efter lørdagstræningen. Det er vigtigt at I kommer og deltager i dette møde, så vi kan få tingene op at køre. Og dette er ikke nogen tom trussel: Kommer der ikke nogen, der vil deltage i at få Sjællandsafdelingen køreklar, så forsvinder aktiviteterne og tilbuddene på Hanebjerg!

Invitation til årsmødet


Danmark er vært ved SweDen Cup 2 på Hanebjerg d. 24. april, hvor Kbh. afd. står for arrangementet. Det bliver godt at samles med vore svenske venner igen. Og husk nu alle I nye, dette er en fremragende måde at starte sin IPSC konkurrencekarriere på!

Kombipistol samt andre 25 m banediscipliner er Værløse Skf, vært for d. 30. april og 1. maj, - årets første mulighed for at skyde bl.a. Kombipistol

Danmark er også vært ved Borris Open IPSC Rifle, d. 6.-7. maj. Henrik F er i gang med stage design, der denne gang bliver lidt mere long-range, og lidt mere one-shot hits. Mere på ipsc.dk snart. En 6 skuds Sauer Bolt Action vil for øvrigt kunne klare sig fint ved denne match! På grund af matchens specielle karakter kan den skydes af ikke-licenshavere under særlige betingelser. Interesseret, kontakt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Sagen mellem Justitsministeriet og DSF kører stadig og dialogen sker gennem Dansk Skytte Union, som repræsenterer os. I det seneste brev fra Justitsministeriet svarede de i øst da vi spurgte i vest, så vi fortsætter dialogen, så vi kan se deres materiale om farligheden af vores idræt (med mindre, naturligvis, det hele bunder i nogen skrivebordsbetragtninger, og der slet ikke findes noget materiale…).

IPSC World Shoot XIV i Ecuador har fået 5 tilmeldinger af 7 mulige danske slots (plads). Så det er stadig muligt for interesserede at komme med. Jeg har reserveret en slot et par uger, så det er NU hvis nogen er interesserede

DSF’s årsmøde i Odense gik fint. Godt fremmøde og en god diskussion om de nye vedtægter, der blev enstemmigt vedtaget!

Kalenderen er komplet. Masser og masser af tilbud i det kommende år. Og tak til Kristian Eriksen for at Topguns i Aalborg i år sponserer en Glock 34 til præmievåben i årets Tjenestepistol matcher!


Mvh
Tim
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates