DSF Nyheder Nyhedsbreve E-nyhedsbrev juli 2005
E-nyhedsbrev juli 2005
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 07. Juli 2005 12:00
Formandens E-Nyhedsbrev juli 2005

Forberedelserne til årets 2 Rooster matcher er i fuld gang. Skytter fra 7 lande fra Finland til Spanien har foreløbig tilmeldt sig, men det kniber gevaldigt med banebyggere!

Skal matcherne op at stå kræver det tilsagn fra mere end de 4 der indtil nu har udtrykt ønske om at deltage i banebyg. Det foregår i perioden ons. 20. juli til man. 25. juli, med ”aflevering” tir. 26. juli. Og så skal banerne ombygges fredag eftermiddag d. 29.juli fra 13 til 19. Jeg håber at man vil slutte op om vores internationale aktiviteter, og melde sig til at hjælpe med. Vi skal nok sørge for at det honoreres rimeligt.

Roostermountain

SIF Åben og FAS Sommerstævne havde besøg af nogle skytter, ikke for mange. Resultater her på sitet.

Vi havde et hold nede til EM i Steel Challenge i Østrig. Og minsandten om ikke vi fik en individuel Sølvmedalje ved denne match. Stort tillykke til Knud Erik Poulsen!

Den - med rette - meget stolte Knud Erik


De næste par måneder byder på IPSC VM i Ecuador, IPSC level III i Göteborg, Sweden Cup 6 samt den afsluttende 7 på Hanebjerg. Denne match afsluttes for øvrigt af en spektakulær Shoot-Off, gå ikke glip af denne!!

IPSC Sikkerheds- og Licenskurserne har stadig stor søgning! Tilmeldingerne er begyndt at komme ind til september kurset på Hanebjerg, der for øvrigt er flyttet til d. 10., samme dag som DM i Kombipistol samme sted.

Arkivfoto fra tidligere licenskursus


Med venlig hilsen
Tim
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2017 RocketTheme Joomla Templates