DSF
DM Kombipistol 2021
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 25. marts 2021 18:49

Karlslunde Skf. har hermed fornøjelsen at indbyde til DM Kombipistol 2021

I Karlslunde Skf. skydes DM i Kombipistol Lørdag og søndag d. 4. og 5. september

Attachments:
Download this file (Ko25_DM_2021.pdf)Ko25_DM_2021.pdf[DM Kombipistol indbydelse]59 Kb
 
Appetit på stål?
Skrevet af Mads Peter Bach   
Onsdag, 03. marts 2021 17:28

Hvis du er en af dem som har hørt om Steel Challenge, men ikke er kommet i gang endnu, så er chancen her. Der afholdes B-licenskursus både i Jylland og på Sjælland lørdag d. 10/4. I modsætning til IPSC, så kræves der ikke et større teorikursus for at komme i gang, og selve licenskurset tager kun 1 dag.

Dagen efter er der mulighed for at skyde et Steel Challenge stævne i Dall, Dall Steel 1

 

 
B-licenskursus i Vigersted B21SJ1
Fredag, 12. marts 2021 17:30

B – Licenskursus
Steel Challenge – PPC Lørdag d. 10. April 2021 kl. 09 – 16


Vigersted Skytteforening Værkevadsvej 32B, 4100 Ringsted

 

Bindende tilmelding, husk at vælge Sjælland som ønsket kursussted.

Attachments:
Download this file (VSF_B_2021.pdf)VSF_B_2021.pdf[Indbydelse til B-licenskursus i Vigersted]502 Kb
 
B-licenskursus i Dall B21J1
Fredag, 12. marts 2021 17:30

B – Licenskursus, som giver ret til skyde Steel Challenge og PPC. Læs beskrivelse af kurset her.

Afholdes Lørdag d. 10. April 2021 hos Aalborg Skyttekreds i Dall. Bindende tilmelding, husk at vælge Jylland som ønsket kursussted.

 
Kommunikation med JM
Skrevet af Henrik Lerfeldt   
Onsdag, 10. marts 2021 08:45

Fra mail-korrespondance:

8. marts 2021.

 

"Hej Claus

Efter flere rykkere siden 29 september kom følgende svar fra JM.

Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med.

Alle i dialogforummet har nu kontaktet Ministeren vedr. vores manglende og langsommelige fremdrift."

 

"Kære John

Jeg skal endnu engang beklage, at du endnu ikke har modtaget et svar. Jeg kan oplyse dig om, at sagen er under behandling, og at vi er ved at finde ud af, hvad der er op og ned.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig igen, hvis der skulle være andet i mellemtiden. Du hører fra os snarest.

Med venlig hilsen

Fuldmægtig"


 

 
Opfølgning på sagen om organisationsændringen i Unionen/Skydesport Danmark
Skrevet af Henrik Lerfeldt   
Fredag, 05. marts 2021 16:19

Opfølgning på sagen om organisationsændringen i Unionen/Skydesport Danmark

26. januar 2021: Vi sendte et udkast til ”Funktionsbeskrivelse for Dynamisk Komite” til Unionen

I modsætning til processens ugentlige virtuelle møder i perioden op til Jul, modtog vi nu til vores forbavselse ingen respons fra Unionen på vort udkast

9. februar 2021: Lerfeldt rykkede på mail for respons

Ingen respons

25. februar 2021: Lemming ringede til Anders Sode, som kunne berette, at ”ingen respons” udelukkende skyldtes travlhed i DSkyU med at erstatte generalsekretæren, hjemmeundervisning af børn, travlhed på arbejde – og altså ikke (som flere i vores bagland var begyndt at spekulere i), at nogen havde set sig sure på os på grund af vores udkast til ”Funktionsbeskrivelse for Dynamisk Komite”. Anders Sode havde i erkendelse af manglende tid givet sagen videre til Unionens arbejdsgruppe, cirka 2 uger tidligere (altså midt i februar).

Anders mener ikke, at der er noget i vores udkast, der giver større udfordringer end, at vi stille og roligt kan finde løsninger ved et forhandlingsmøde, hvor vi får lejlighed til at forklare mere om baggrunden for vore forslag.

Anders Sode forventer at kunne gå ind i processen igen omkring Påske.

På Lemmings opfordring, ville Anders straks bede Unionens arbejdsgruppe sende en mail til os med oplysning om forventet tid for næste skridt osv.

Den mail har vi dog endnu ikke modtaget

I dag: Vi informerer, selvom vi kun har processen at informere om

--

DSF´s bestyrelses opsummering

Det vigtigste for DSF i dette forløb er, at den kommende organisation bliver hensigtsmæssigt indrettet fra start.

At der går meget længere tid end forventet med at finde den rette struktur, påvirker ikke DSF´s drift.

DSF kører videre, som altid.

DSF´s bestyrelse agter fortsat være den mest konstruktive bidragsyder til processen med at ændre Unionen, og vil derfor fortsat bruge ganske megen tid i samarbejdets ånd på dette projekt. Det er i DSF`s interesse at være tilknyttet den bedst mulige, større interesseorganisation, og den er vi aktivt med til at udforme.

Vi vil ikke presse på for at få en struktur på plads, for blot at få en struktur på plads. Det er vigtigt, at strukturen understøtter vore interesser.

Bemærk venligst at alle vore andre projekter - våbensager, revidering af egne vedtægter, tilskud, stævner, kurser og andet - kører videre helt uafhængigt af strukturprojektet.

Først når en kommende struktur for Unionen/Skydesport Danmark er færdigbeskrevet og når/hvis den bliver demokratisk vedtaget, får det indflydelse på DSF i en eller anden grad.

I mellemtiden en lille talentkonkurrence:

I forbindelse med vores udkast til ”Funktionsbeskrivelse for Dynamisk Komite” faldt vi over flere vanskeligheder. Her er en af dem:

Vi skal i en kort sætning kunne beskrive præcist og korrekt, hvad en dynamisk disciplin er, for at kunne (både for kendte og kommende discipliner) skelne knivskarpt mellem hvilke discipliner, Dynamisk Komite skal virke for at fremme, og hvad der falder indenfor de øvrige komiteer i Unionen/Skydesport Danmark.

I udkastet står:

Begrebet ”dynamiske discipliner” betyder skydesport, hvor målet og/eller skytten er i bevægelse under skydningen og/eller skydningen foregår under tidspres.

Alle dynamiske discipliner – undtaget de dynamiske discipliner, der skydes med sortkrudt og undtaget flugtskydning – er dynamisk komites arbejdsfelt.

”… under tidspres.” er ikke en ideel formulering!

Nogen vil med rette kunne hævde, at f.eks. maksimalt 2 timer til nogle få skud også er et tidspres.

Vi overvejede derfor ”… at anvendt tid indgår i resultatberegningen”, men den duer nok heller ikke, fordi overskridelse af f.eks. 2 timer bevirker et resultat på 0 point og dermed også indgår i resultatberegningen.

Vi har overvejet flere andre formuleringer, som vi også har forkastet efter nærmere omtanke.

Det ville være fedt, hvis vi kunne få en kort definition, der bare er lige i skabet.

Er der nogen, der kan komme op med en super god formulering? Send gerne forslag til os.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 2 ud af 130
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2021 RocketTheme Joomla Templates